Når man taler om Arktis, er det ofte i forbindelse med råstoffer eller territoriale diskussioner. Men samtidig er Arktis meget påvirket af klimaændringerne, og det er blandt andet på den baggrund, at den nye aftale er indgået i regi af Arktisk Råd, der udover Rigsfællesskabet består af Norge, Sverige, Island, Finland, USA, Canada og Rusland.
Aftalen bygger på det ”fremragende eksisterende videnskabelige samarbejde, som allerede finder sted inden for mange organisationer og initiativer”, som aftalen skriver, og den har særligt fokus på havforskning.
Lettere adgang til Arktis for forskere
Fremadrettet skal parterne bestræbe sig på at lette indrejse og udrejse fra deres respektive områder, både for forskere og udstyr, som skal bruges til forskningen, ligesom aftalen tilsiger, at man skal lette deltagernes adgang til den lokale forskningsinfrastruktur, faciliteter og logistiske tjenester som for eksempel transport.
Endelig skal den viden der kommer ud af forskningen nemmere kunne deles således at:” Parterne skal støtte fuld og åben adgang til videnskabelige metadata og skal fremme åben adgang til videnskabelige data og dataprodukter og offentliggjorte resultater med minimal tidsforsinkelse, helst online og gratis.”
Sluttelig står der i aftalen at man skal gøre brug af den lokale og traditionelle viden i Arktis, og studerende på alle niveauer gerne skal inkluderes i forskningen.
Om et år skal parterne mødes igen for at diskuterer aftalen på ny, men den skulle gerne sikre mere og bedre forskning i Arktis. Læs hele aftalen her.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























