Når man taler om Arktis, er det ofte i forbindelse med råstoffer eller territoriale diskussioner. Men samtidig er Arktis meget påvirket af klimaændringerne, og det er blandt andet på den baggrund, at den nye aftale er indgået i regi af Arktisk Råd, der udover Rigsfællesskabet består af Norge, Sverige, Island, Finland, USA, Canada og Rusland.
Aftalen bygger på det ”fremragende eksisterende videnskabelige samarbejde, som allerede finder sted inden for mange organisationer og initiativer”, som aftalen skriver, og den har særligt fokus på havforskning.
Lettere adgang til Arktis for forskere
Fremadrettet skal parterne bestræbe sig på at lette indrejse og udrejse fra deres respektive områder, både for forskere og udstyr, som skal bruges til forskningen, ligesom aftalen tilsiger, at man skal lette deltagernes adgang til den lokale forskningsinfrastruktur, faciliteter og logistiske tjenester som for eksempel transport.
Endelig skal den viden der kommer ud af forskningen nemmere kunne deles således at:” Parterne skal støtte fuld og åben adgang til videnskabelige metadata og skal fremme åben adgang til videnskabelige data og dataprodukter og offentliggjorte resultater med minimal tidsforsinkelse, helst online og gratis.”
Sluttelig står der i aftalen at man skal gøre brug af den lokale og traditionelle viden i Arktis, og studerende på alle niveauer gerne skal inkluderes i forskningen.
Om et år skal parterne mødes igen for at diskuterer aftalen på ny, men den skulle gerne sikre mere og bedre forskning i Arktis. Læs hele aftalen her.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























