I 2021 efterfølges Horizon 2020, det omfattende rammeprogram for innovation og forskning, af et nyt under navnet Horizon Europe, og Europa-Kommissionen har præsenteret sit forslag til, hvordan det skal se ud.
Som noget nyt vil der i Horizon Europe blive identificeret nogle konkrete missioner for forskningen inden for store, globale udfordringer, der berører europæiske borgeres hverdag.
Ud over missionerne er det nye i rammeprogrammet, at man vil satse på banebrydende og markedsskabende innovation i Europa.
Blandt danske universiteter er man bekymret for, om balancen mellem grundforskning og markedsnære innovationsprojekter har rykket sig.
Det fortæller Anne Meidahl Petersen, EU Senior Adviser i EU-kontoret i Bruxelles, der repræsenterer Region Hovedstaden, 29 kommuner, Københavns Universitet, DTU og CBS.
– Noget af det, universiteterne går op i, er en god balance, så der både gives plads og budget til idé-dreven forskning og markedsnære projekter. Universiteterne oplever, at balancen har rykket sig mod den markedsnære innovation med mindre plads til idé-dreven forskning under Horizon 2020, så bekymringen er, at denne balance rykkes yderligere i Horizon Europe, siger hun.
For universiteterne er noget af det vigtigste at sikre, at især Det Europæiske Forskningsråd (ERC) og Marie Sklodowska-Curie-programmet fortsat har et solidt budget, da det er her de danske universiteter trækker flest penge hjem og har bedst mulighed for at bedrive idé-dreven forskning på højeste internationale niveau.
Balance i budgettet
Horizon Europe minder på mange måder om Horizon 2020 med sit stærke fokus på excellent grundforskning, forskermobilitet og på store samfundsmæssige udfordringer.
Det område, der nok ændrer sig mest i Horizon Europe, er innovationsområdet, vurderer Anne Meidahl Petersen.
– Man vil gerne støtte den virkelig gennembrydende og markedsskabende innovation. Det er blevet rationalet for innovationssøjlen under Horizon Europe, forklarer hun.
Kommissionen foreslår derfor, at et nyt europæisk innovationsråd, EIC, skal være med til at fremme – og ikke mindst fastholde – højvækstvirksomheder i Europa, der for nuværende i høj grad bliver opkøbt af amerikanske virksomheder og investorer.
En højvækstvirksomhed er kendetegnet ved at have en væksthastighed, som gør, at omsætningen mindst er fordoblet over en fireårige periode.
– Undersøgelser viser, at Europa er rigtig gode til at lave grundforskning, verdensførende på mange områder, men når man sammenligner med for eksempel USA og Japan, er man knap så god til at omsætte den grundforskning til produkter og højvækstvirksomheder, fortæller Anne Meidahl Petersen.
Hun suppleres af Maria Ulff-Møller, souschef i Uddannelses- og Forskningsministeriets kontor for jura og internationale forhold.
– I EU vil man gerne blive bedre til at omsætte den excellente forskning til innovative produkter og tjenester og til at få nye virksomheder til at vokse sig store, fortæller hun.
Den danske regering har tidligere udtrykt opbakning hertil.
Regeringen er dog samtidig optaget af, at der ikke sker en budgetforskydning til fordel for innovation på bekostning af grund- og strategisk forskning. Det fremgår af et notat til Folketinget, regeringen har indsendt som kommentar til Kommissionens forslag.
Missioner for forskningen
Inden for den udfordringsdrevne forskning bliver det nye de såkaldte missioner.
– Missionerne fandtes ikke under Horizon 2020, og de skal ses som en videreudvikling af den udfordringsdrevne tilgang, forklarer Maria Ulff-Møller.
Ideen med missionerne er at skabe en portefølje af sammenhængende projekter, som tilsammen skal komme med forskningsdrevne løsninger på de store, globale udfordringer, der berører europæiske borgeres hverdag.
I forslaget til Horizon Europe fastlægger Europa-Kommissionen ikke de specifikke missioner, men opstiller kriterierne og principperne for dem. Selve indholdet, altså hvad en konkret mission kan være, skal der løbende forhandles om over de kommende år.
– Rationalet bag missionerne er, at Carlos Moedas (EU’s forskningskommissær, red). gerne vil bringe forskningen, og EU’s investeringer i forskning, tættere på borgerne og vise, hvilken forskel forskning gør for den enkelte borger, beskriver Anne Meidahl Petersen.
Hun vurderer også, at der vil være en væsentligt sammenhæng mellem de globale udfordringer, forskningen skal bidrage til at komme med løsninger på, og FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
– Det er lidt for tidligt at sige noget præcist om, hvordan man går fra bæredygtighedsmål til det enkelte forskningsprojekt. Men FN-målene danner en form for politisk ramme om Horizon Europe-søjlen for globale udfordringer, siger Anne Meidahl Petersen.
Missionerne lægger op til tværdisciplinære forsknings- og innovationssamarbejder, der går på tværs af grænser, og har en høj europæisk merværdi, lyder vurderingen fra Maria Ullf-Møller.
– Formålet med missionerne er at sætte nogle konkrete, ambitiøse målsætninger, dels for at skabe et stærkt narrativ for europæisk forskning og innovation, dels for at øge effekten af investeringerne, siger hun.
I sin helhed indeholder Horizon Europe tre centrale søjler: åben forskning, globale udfordringer og åben innovation. Med et foreslået budget på 100 mia. EUR – godt 640 mia. kroner – bliver programmet det største nogensinde. Også væsentlig større end sin forgænger, der har et budget på 80 mia. EUR, og det er til trods for briternes exit.
LÆS OGSÅ: Horizon 2020-afløser mødes med stor optimisme
