Et endnu ukendt antal af millioner uddeles igen i år af Carlsbergfondet til dansk forskning. Sidste år uddelte fondet i alt 350 mio. kroner til forskning. Præcis hvor mange penge, der uddeles i år, er endnu uvist, men formanden for fondet, Flemming Besenbacher, fortæller, at han forventer selektionspresset bliver hårdere i år end sidste år. Ifølge ham er der kun én ting, de kigger efter:
– Vi uddeler penge til forskere med de bedste og mest visionære projekter. Vi går efter én ting, og det er kvalitet. Og det er i en international målestok, fortæller Flemming Besenbacher.
Sidste år gik 74 mio. kroner til naturvidenskab, 28 mio. kroner til tværvidenskabelig forskning og 45 mio. kroner til humaniora og samfundsvidenskaber. Herudover var der en ekstrabevilling på 200 mio. kroner til de såkaldte ”Semper Ardens”- bevillinger, der betyder ”altid brændende”. Disse blev uddelt til allerede etablerede forskere, såkaldte excellente forskere, til mere tværfaglige projekter ledet af professorer med en Semper Ardens-tilgang til forskningen.
I år uddeles Semper Ardens bevillinger kun inden for humaniora og samfundsvidenskab til forskere, der ønsker at skrive en monografi.
Dansk forskning lider under timeglas-effekten
Derudover har Carlsbergfondet særlig fokus på yngre, endnu ikke etablerede, fastansatte forskere. Fondet ønsker aktivt at fremme internationaliseringen og generationsskiftet på danske universiteter.
Ifølge en rapport fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd fra 2016 er systemet i den danske forskningsverden ude af balance, idet eksterne midler koncentreres i de tidlige stadier i vækstlaget til ph.d.er og post doc-stipendier og til veletablerede seniorforskere.
Eftersom bevillingerne således koncentreres i enten starten eller slutningen af ansættelsesspektret, efterlader det et vakuum for forskerne i de midterste lag i karrieren, til f.eks. nyansatte lektorer, deraf navnet ”Timeglas-effekten”. Det er et vakuum, som Carlsbergfondet gerne vil afhjælpe, og derfor er det vigtigt at bevillingsmodtagerne har identificeret deres egen selvstændige forskningsgruppe og ikke er en del af ”den øverste del af timeglasset” – altså allerede etablerede professorers projekter. Bevillingsmodtagerne skal således selv deltage aktivt i forskningsaktiviteterne og ikke for tidligt blive forskningsledere.
De unge, mobilitet og internationalisering
Blandt de yngre forskere har Carlsbergfondet fokus på at identificere de allermest talentfulde ph.d.er og bevilger dem et internationaliseringsstipendium, så de kan rejse ud til et af verdens eliteuniversiteter. Men det er kun de bedste, der kan få bevilget stipendiet.
– Personligt synes jeg, at udfordringen er, at vi har oprustet rigtig meget på ph.d.-området. Alt for mange yngre talenter, som har opnået en ph.d. grad, tror, de også efterfølgende skal have en forskerkarriere, og det får de ikke alle, idet der er en voldsom ubalance mellem antallet af ph.d.er og antallet af permanente lektorer og professorstillinger. Jeg opfordrer derfor også nyuddannede ph.d.er til at udforske alternative jobmuligheder i industrien eller i det offentlige, siger Flemming Besenbacher.
Når Carlsbergfondet uddeler post doc bevillinger er det primært med fokus på kvalitet, som tidligere nævnt målt i international målestok. Carlsbergfondet ser desuden gerne en mobilitet, at de skifter institution, f.eks. rejser til udlandet, for at kunne opnå bevilling. Der har Flemming Besenbacher som formand præget, hvordan Carlsbergfondet uddeler sine penge.
– Jeg har meget fokus på internationalisering for de unge post docs, der ønsker at forfølge en akademisk karriere. De unge talenter skal ud i verden for at etablere deres egne netværk af både faglige og personlige grunde, siger han.
Fondet bevilger ofte kun toårige stipendier på internationale elite-universiteter. For lige så vigtigt det er, at forskerne opbygger internationalt netværk, er det, at de derefter fortsætter karrieren i Danmark.
– Vi gør alt, hvad vi kan for at få dem ud, men vi vil også gerne medvirke til at trække de bedste tilbage igen. Derfor er det kun to år til internationaliseringsstipendier, for bliver de længere ude, er der en risiko for, at de ikke vender tilbage og bidrager til det danske samfund, fortæller Flemming Besenbacher.
Læs mere om fondets opslag til forskning på Carlsbergfondets hjemmeside:
http://www.carlsbergfondet.dk/da/Ansoeger/Sog-Stotte/Opslag-og-Vejledning
http://www.carlsbergfondet.dk/da.
