I går lagde Ny Carlsberg Glyptotek rammen om en festlig begivenhed, da Carlsbergfondet hædrede signifikante forskere ved den årlige uddeling af fondets forskningspriser.
Mette Birkedal Bruun, professor i kirkehistorie på Københavns Universitet, løb af med den ene pris for sin forskning i middelalderens munkevæsen, der har ført til nye indsigter af almen kirkehistorisk og kulturhistorisk betydning.
Blandt årsagerne til hendes fortjeneste, lød vurderingen:
– Mette Birkedal Bruuns forskning er kendetegnet ved dels en stadig interesse for spændingen mellem religiøs afsondring og samfundsmæssigt engagement, dels af nytænkning af metode og arbejdsform. Mette Birkedal Bruuns teologisk forankrede, men tværfagligt perspektiverede forskning har således åbnet for væsentlige nye indsigter i tidlig-moderne europæisk historie med potentiale til at belyse og gøre os klogere på aktuelle samfundsmæssige udviklinger.
Den anden prismodtager, professor i kemi på Aarhus Universitet, Karl Anker Jørgensen, blev anerkendt for sin banebrydende forskning inden for homogen katalyse med fokus på specielt metalkatalyserede oxidationsreaktioner og asymmetrisk katalyse.
Han er den højst citerede danske kemiker i dag, og motivationen for at tildele ham prisen for sin forskning i organisk kemi udsprang blandt andet af resultaternes gavnlige effekt for samfundet:
– Karl Anker Jørgensens resultater inden for kemi udspringer af grundforskning på højeste niveau. Hans forskning har ikke alene akademisk interesse; hans resultater bliver også brugt af store medicinal- og agrokemiske virksomheder, der udvikler produkter til gavn for menneskeheden.
Hver især modtog de 1 mio. kr., hvoraf er 250.000 kr. en personlig hædersgave, mens de øvrige 750.000 kr. går til at støtte et nyt forskningsprojekt.
Carlsbergfondets bestyrelsesformand, Flemming Besenbacher havde sammen med H.K.H. Kronprinsessen og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, glæden af at overrække prisen:
– Mette Birkedal Bruun og Karl Anker Jørgensen nyder stor respekt og anerkendelse for den fremragende internationale forskningsindsats, de hver især leverer inden fagområderne kirkehistorie og organisk kemi. Ikke bare har de gennem årene stået bag enestående videnskabelige resultater, der har udvidet vores forståelse af såvel middelalderens kultur og klostervæsen samt kemiske reaktionsmekanismer. De har tilmed helt i Carlsbergfondets ånd en særlig ”Semper Ardens”- tilgang (”passioneret, altid brændende”) til deres forskning, siger Flemming Besenbacher.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























