Da besætningen ombord på Apollo 17 i 1972 på deres vej mod månen, vendte linsen mod Jorden og tog et billede af planeten svævende alene i det mørke univers, gav skønheden almindelige mennesker en forståelse af kloden som unik, og et sted vi bør passe på.
Det ikoniske billede af Jorden taget på Apollo 17 missionen. (c) NASA
Helt så langt kan man ikke strække den, når man kigger på billedet af et skyfrit Danmark taget af en af astronauterne på den internationale rumstation ISS d. 17 februar i år. Men smukt er det.
ISS blev bygget som et puslespil af mindre moduler. Det første blev sendt op i 1998 af russerne og gennem tiden har rumstationen haft 220 forskellige beboere, fra over 20 forskellige nationer. Danmark er som medlem af den europæiske rumfartsorganisation ESA partner i projektet, og har derfor også forskning ombord på rumstationen, der med sine godt 350 km over jordens overflade er blevet kaldt det mest ekstreme laboratorium i verden.
De ”danske” lyn
Da Andres Mogensen på sin korte færd på ISS i 2015 i en hvilepause filmede en særlig type lyn, kaldet blå jets, bragte han vores forståelse af fænomenet mile vidt fremad. De særlig lyn, der går opad, rækker så langt som 40-50 km op i atmosfæren, og filmen viste de kunne pulsere, hvilket forskerne ikke havde nogen ide om på forhånd.
Den nye viden kan give os en bedre forståelse af atmosfærens opbygning, og de ændringer den gennemgår.
Mere end atmosfæreforskning ombord
Danmark har haft en tradition med at lave mange humanfysiologiske forsøg på ISS. Når astronauterne motionerer kan de således meget vel svede for at være med i dansk ledede forsøg. Og i øvrigt også svede på dansk udviklede motionscykler. Der har gennem tiden således været lavet danske forsøg med blandt andet knogleskørhed og hjertekarsygdomme. Den manglende tyngdekraft ombord på rumstationen giver en enestående mulighed for at teste, hvordan kroppen bliver påvirket, når den mangler. Og dermed også en forståelse af hvordan tyngdekraften nede på jorden påvirker os.
Vil du se flere billeder fra ISS, så klik ind her
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
