Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

“Danmark har et stort uforløst vækstpotentiale”

Danmarks tekniske forskning sakker bagud internationalt

Danish flag with stack of money coins with grass and flowers

Science & Engineering-virksomhederne i Danmark omsatte i 2015 for 871 mia. kr. efter en stigning på 170 mia. kr. på fem år.

Med den stigning står Science & Engineering-området for 15,8% af Danmarks BNP og 40% af Danmarks samlede eksport af varer og tjenester.

Det siger en ny rapport fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV. Rapporten er en kortlægning af Science & Engineerings betydning for dansk økonomi.

Science & Engineering-virksomheder er ifølge ATV “virksomheder, der bygger deres forretning på et stærkt fundament af viden inden for ingeniørvidenskab og kompetencer inden for Science, Technology, Engineering og Math (STEM)”. Og disse virksomheder bidrager stort til Danmarks økonomi.

Alligevel er der masser af plads til forbedring på området.

“Science & Engineering er en nøgle til økonomisk vækst for Danmark”

STEM-kompetencer er derfor afgørende for dansk økonomi:

”Virksomheder med høj andel ingeniører og medarbejdere med STEM-kompetencer skaber langt højere værdi pr. medarbejder end øvrige virksomheder” skriver ATV i deres pressemeddelelse.

Den holdning er direktøren for ATV, Lia Leffland, enig i:

– Vores tal viser, at jo højere andelen af ingeniører og medarbejdere med STEM-kompetencer er i virksomheden – jo højere produktivitet, værditilvækst og eksportintensitet har den, siger hun.

På trods af Science & Engineering-områdets store rolle i dansk økonomi bringer danske Science & Technology-virksomheder ikke Danmark til tops i den internationale konkurrence.

– Vi sakker agterud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med hvad angår teknisk forskning. Det er bekymrende eftersom teknisk forskning er en af de vigtigste byggeklodser til fremtidens velfærd, siger Per Falholt, formand for ATV’s Science & Engineering-komité i den nye rapport.

Blandt OECD-landene ligger Danmark nr. 24 på Science & Technology-området. Men det skal der laves om på, mener Per Falholt:

– Danmark har et stort, uforløst vækstpotentiale. Med denne rapport har vi støbt fundamentet for at indfri dette potentiale. Danmarks skal være blandt de fem førende Science & Engineering-regioner i verden, siger han.

Læs ATV’s rapport her

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading