– Hvis der ikke var formidlet en kontakt til de brasilianske forskere gennem innovationscentret, ville det ikke være sket, siger professor Ole Hejlesen fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet om sit projekt med Telemedicin, der ser ud til at blive til virkelighed i Brasiliens største by, São Paulo.
Det danske innovationscenter i São Paulo er et ud af syv centre, der bliver drevet i partnerskab mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Udenrigsministeriet.
Frem til 2021 er der afsat 30,6 mio. kr. om året til driften af centrene. Det første innovationscenter blev etableret i 2006 i Silicon Valley. I 2007 åbnede Innovationscentret i Shanghai, og det blev efterfulgt året efter af et center i München. I 2013 åbnede 3 nye innovationscentre i São Paulo, Seoul og New Delhi/Bangalore, og senest er der åbnet et i Tel Aviv.
Stor forskel på centrene
En evalueringsrapport, lavet af Oxford Research for 2 år siden, viser, at der er store kulturelle, politiske og økonomiske forskelle mellem de regioner, hvor centrene ligger.
Overordnet mener 46% af de adspurgte inden for forskning, innovation og uddannelse, at de ikke ville have opnået de samme resultater uden innovationscentret
Innovationscentret i Silicon Valley har skabt værdifulde resultater, bl.a. ved at rejse 42 mio. kr. til et dansk-amerikansk forskningsprojekt i 2014, mens innovationscentret i New Delhi/Bangalore på den anden side har haft svært ved at få forløst potentialet og indgå i innovationsprojekter. Overordnet mener 46% af de adspurgte inden for forskning, innovation og uddannelse dog, at de ikke ville have opnået de samme resultater uden innovationscentret.
Innovationscentret i São Paulo er et af de mindste og nyeste innovationscentre, som åbnede, da der i 2013 var stor opmærksomhed omkring BRIKS-landene (Brasilien, Indien og Kina).
Der har været stor interesse for centret fra forskere og uddannelsesinstitutioner.
– I São Paulo er vi også en del af generalkonsulatet, og det er bestemt med til at åbne nogle døre til universitetsmiljøet i Brasilien, fortæller innovationsattaché Stina Nordsborg i telefonen fra São Paulo.
Flere kommercielle projekter
Evalueringen fra Oxford Research konkluderer, at innovationscentret i São Paulo har haft succes med at skabe værdi inden for forsknings- og uddannelsesområdet, men at der godt kan komme flere blade på den kommercielle gren. Det kan projektet med telemedicin være med til.
Telemedicin går kort fortalt ud på, at borgerne får udleveret et såkaldt TeleKit, der giver dem mulighed for på egen hånd at måle og indberette helbredsdata. Den virtuelle kontakt bliver så efter behov suppleret med telefonkontakt, fysiske besøg i hjemmet eller på hospitalet. Region Nordjylland har samarbejdet med de 11 nordjyske kommuner, praktiserende læger og Aalborg Universitet om at afprøve telemedicin til borgere med lungesygdommen KOL.
Der har været arrangeret videnskabelige workshops og innovation camps med kommercielle aktører i Brasilien omkring digital sundhedspleje, eHealth
Kontakten mellem professor Ole Hejlesen fra Aalborg og de brasilianske partnere har stået på et års tid. Der har været arrangeret videnskabelige workshops og innovation camps med kommercielle aktører i Brasilien omkring digital sundhedspleje, eHealth. Det har nu ført til en DANIDA-ansøgning om dansk-brasiliansk samarbejde inden for området.
– På sigt er der også gode muligheder for kommercielle interesser fra dansk side, da der er leverandører af telemedicin og eHealth-løsninger i Danmark, der kan kobles på. Det bliver en mulighed for at vise, hvad Danmark har af kompetencer på det område, pointerer Stina Nordsborg.
Milliarder af kroner
Professor Ole Hejlesen har haft en god oplevelse med centret.
– Jeg har måske tidligere syntes, at sådan nogle institutioner mere var en forhindring end en hjælp; masser af afrapportering, masser af papirer. Jeg har her oplevet, at det bare spiller og det er en stor fordel, når jeg skal samarbejde med forskere i et helt andet land. Det er luksus for sådan en som mig. Jeg kan ikke bare køre forbi og mødes med folk. Så en støtte, som den innovationscentret giver, er en tvingende nødvendighed, hvis sådan noget her skal blive en realitet.
En udrulning af telemedicin kan på sigt blive en stor besparelse for sundhedsvæsenet i Brasilien.
– For dem, der er svært angrebet af KOL, kan man i Danmark måske spare omkring 7000-8000 kr. per patient om året ved at bruge telemedicin. Så hvis der er 40.000 mennesker i Danmark, der har svær KOL, er det bare om at gange op. Og hvis du så ganger det op med X antal millioner brasilianere, kan det blive meget stort, konkluderer Ole Hejlesen.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























