I en tid med fake news, et historisk stort udbud af nyheder og stigende kamp om at fange folks opmærksomhed, er der grund til at glæde sig over at rigtig mange danskere har stor tiltro til videnskaben.
I en ny undersøgelse, svarer over 75% af danskerne, at de mener forskningsresultater skal fylde mere i medierne, end de gør i dag.
Den nye undersøgelse er lavet af at Yougov for uddannelses- og forskningsministeriet og et repræsentativt udsnit af danskere er blevet spurgt om deres forhold til blandt andet forskningsformidling i medierne, og forskeres troværdighed.
– Forskningen skal i højere grad ud til befolkningen, det er en del af den moderne oplysning. Og det er positivt, at så mange har tillid til forskerne og ønsker mere forskning og fakta ind i den offentlige debat. Derfor ser jeg gerne, at både forskerne og medierne får et større fokus på at formidle forskningsresultater, så vi på den måde får bygget bro mellem videnskaben og danskerne, og den offentlige debat i højere grad bliver funderet på viden, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind i en pressemeddelelse.
Han fortsætter:
– Jeg vil også gerne appellere til mere diskussion forskerne imellem i den offentlige debat. For det er vigtigt at vise, at der kan være flere vinkler på samme sag – også inden for videnskaben,
Medierne bør, hvis man skal tage undersøgelsens resultater for pålydende, også tage et kritisk blik på sig selv, når forskningen skal formidles.
For eksempel mener kun godt hver tiende dansker, at massemedierne rapporterer nyheder retvisende.
Stor tillid til forskerne
Forskerne nyder ifølge undersøgelsen meget højt troværdighed blandt befolkningen.
Således stoler danskerne generelt mere på informationer, der kommer fra universitetsforskere end oplysninger fra “tekniske eksperter”, “folk som os selv”, og “direktører” – og som i mange andre lignende undersøgelser havner politikerne i bunden af troværdighedsbarometeret i undersøgelsen.
Knap to ud af tre dansker mener, at man kan sætte sin lid i høj eller meget høj grad til forskerne. Søren Pind mener, at den nye viden må give grobund for en mere kvalificeret debat:
– Falske nyheder og ”alternative fakta” er desværre i alt for høj grad blevet en del af vores dagligdag. Men det er ganske enkelt ikke muligt at føre en fornuftig demokratisk debat, hvis der ikke er forskel på fakta og holdninger. Det er derfor vigtigt, at forskningen og videnskaben bidrager med fakta, som kan være med til at kvalificere debatten, siger han.
Den nye danske undersøgelse placerer sig i øvrigt resultatmæssigt i samme boldgade som flere nylige, internationale undersøgelser blandt andet fra Sverige, Tyskland og Schweiz, hvor der generelt er stor tiltro til forskere, og hele 50-60% siger, de har stor tiltro til videnskaben, mens mistro til forskningen er meget lille (5-15%)
Se hele den danske måling her
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
