Når danskerne skal vurdere, hvor dansk forskning placerer sig på internationalt plan, svarer blot 5 procent, at dansk forskning placerer sig markant over gennemsnittet. Men faktisk ligger Danmark i top fem blandt OECD-landene i forhold til den gennemsnitlige videnskabelige gennemslagskraft af publikationer i perioden 2012-2016. Det viser det netop offentliggjorte Forskningsbarometer, som belyser dansk forskning i et internationalt perspektiv. Af de adspurgte svarer 34 procent, at Danmark placerer sig lidt over gennemsnittet.
– Når forskningen klarer sig bedre, end danskerne går rundt og tror, så har vi en vigtig opgave. Vi skal være bedre til at formidle dansk forsknings succeshistorier. Jeg har en ambition om, at forskningen i højere grad skal ud til befolkningen, vi skal bygge bro mellem videnskaben og danskerne, siger Søren Pind (V) i en pressemeddelelse.
En forskningsnation i verdenselite
Det er ambitionen at Danmark skal være en forskningsnation i den absolutte verdenselite. Før jul lancerede regeringen derfor en ny forsknings- og innovationspolitisk strategi, hvor målene er at etablere en Nobel-pagt, styrke teknologisk forskning, fordele forskningsmidler til universiteterne anderledes og skabe bedre karrieremuligheder for unge forskere.
– Niveauet for dansk forskning skal op i en endnu højere liga end i dag. Vi skal styrke kvaliteten af dansk forskning i hele den videnskabelige bredde – fra Ph.d. studerende til potentielle Nobelpris-modtagere, og vi skal sørge for, at fremtidens topforskere har attraktive karrieremuligheder. Det er ambitionen, at vi skal kunne tiltrække og fastholde de bedste. Sådan sagde uddannelses- forskningsminister Søren Pind (V) under pressemødet den 5. december 2017.
Den danske befolkning har også et ønske om, at dansk forskning skal klare sig godt på international plan. 63 procent af de adspurgte svarer i samme måling, at det i meget høj grad/høj grad er vigtigt, at dansk forskning klarer sig godt på international plan. Og det glæder uddannelses- og forskningsministeren, at danskerne bakker op om, at dansk forskning skal have en førerposition.
– Det er vigtigt, at vi har befolkningens opbakning til at prioritere forskningsområdet så højt, som vi gør i Danmark, hvor vi bruger mere end 20 milliarder kroner årligt. Samtidig understøtter det regeringens ambition om, at Danmark skal være en forskningsnation i den absolutte verdenselite, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind i pressemeddelelsen.
Den ny måling blandt danskerne er foretaget blandt 1.007 respondenter af YouGov på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet i perioden 24.-30. november 2017.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























