– Elektrochokbehandling (ECT) er en ekstremt effektiv behandling af flere psykiske lidelser, men nogle patienter er så bange for behandlingen, at den ikke kommer i brug. I psykiatrien har vi haft en klar fornemmelse af, at denne frygt er ubegrundet, men vi har manglet en stor undersøgelse af emnet. Derfor har vi lavet en systematisk gennemgang af de videnskabelige studier, der indeholder information om såkaldt ECT-relaterede dødsfald – det vil sige dødsfald, hvor ECT med overvejende sandsynlighed, har været dødsårsagen, forklarer Søren Dinesen Østergaard, som er læge, ph.d. og lektor ved Institut for Klinisk Medicin til Aarhus Universitet.
Han har netop publiceret en artikel i tidsskriftet Acta Psychiatrica Scandinavica, som har kigget på 766.180 behandlinger i 32 forskellige lande. Undersøgelsen gør op, at der kun finder 2,1 dødsfald per 100.000 behandlinger sted. Til sammenligning er risikoen for at dø i en operation i fuld bedøvelse ifølge Aarhus Universitet 3,4 per 100.000 operationer.
– Det er en forsvindende lille risiko særligt, når man tager i betragtning, at mange patienter, der får ECT er ældre mennesker med både svære psykiske og fysiske lidelser, siger Søren Dinesen Østergaard, som mener, at mange selvmord ville kunne undgås med ECT.
Han forklarer, at skræmmebillederne fra elektrochok på film ikke har meget med virkeligheden at gøre. Tværtimod, forklarer han, er behandlingen utroligt effektiv imod sygdomme som svær psykose, mani og depression.
– Typisk ser man forandringen i både patienternes blik, mimik og soigneringsgrad. Den ene dag kan de ikke spise eller tage et bad, fordi de er ekstremt syge, og så efter et par uger sidder de pludselig nyvaskede foran én med løftet pande og en helt anden intensitet i blikket. Det gør et stort indtryk på én.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























