EU’s rammeprogrammer begyndte i midten af 1980erne at uddele penge til forskning og innovation. Dengang var det økonomiske råderum godt 4-5 mia. euro, og den pengepose er vokset stødt siden – til for Horizon 2020s vedkommende at være på 77 mia. euro. Dermed er det et af verdens største støtteprogrammer på sit felt, og kan søges bredt af virksomheder, universiteter, kommuner m.fl. Ikke overraskende har det derfor også ganske stor interesse, hvordan efterfølgeren til Horizon 2020 bliver udformet, når det nuværende rammeprogram udløber i slutningen af 2020.
Som nyudnævnt generaldirektør for Research og Innovation i EU er Jean-Eric Paquet en af mændene, der kender indholdet, som det ser ud nu, hvor det er godt 80% færdigt. Og det kommer formentlig langt hen ad vejen til at minde om Horizon 2020:
-Den overordnede struktur er ved at være på plads og baserer sig på strukturen fra Horizon 2020. Vi baserer det især på rapporten fra Pascal Lamy, hvis mantra jeg finder ganske sigende – det er ”evolution, not revolution, siger han til Horizon magazine, og henviser dermed til en rapport fra sidste år, hvor den tidligere leder af verdens handels organisationen WTO slog på tromme for, at en fordobling af det næste rammeprogram var nødvendig for at sikre EU’s fremtidige vækst.
Det samme er netop meldt ud fra LERU, en sammenslutning bestående af mange af Europas universiteter.
Pengene bliver – formentlig – ikke færre
I det nuværende rammeprogram har Danmark fulgt sin intension og hevet over 770 mio. euro eller ca. 2,5% af det samlede budget hjem. Det næste rammeprogram vil løbe i perioden 2021 – 2027 og ifølge den nye generaldirektør er der ikke noget, der tyder på, at pengene i næste rammeprogram bliver færre:
-Vi arbejder med tre scenarier på hhv. 80 mia euro, 120 mia. euro og 160 mia. euro.
Det endelige beløb er ukendt, men han hæfter sig ved at Jean-Claude Juncker for nylig udtalte sig positivt om rammeprogrammet og fastslog at en stigning i rammen til 120 mia. euro vil betyde 420.000 flere jobs og øge BNP med 0.3 procent i 2040.
Fokusområder
Horizon 2020 har haft fokus på innovation, hurtigere økonomisk vækst og levering af løsninger til slutbrugere fx statslige institutioner. Innovationen bliver på ingen måde skruet ned i det nye rammeprogram:
-…der vil blive en meget signifikant indsats for at for forbedre disruptive “breakthrough” innovationer, siger han.
Desuden vil nuværende tiltag som Marie Curie fellowship program og infrastruktur funding ifølge Jean-Eric Paquet også fortsætte.
Forhandlingerne om den præcise bevillingsramme og programmets indhold er i fuld gang og intensiveres i efteråret 2018. Senest i efteråret 2020 skal det nye program være fuld implementeret.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























