I tusindvis af år har mennesker manipuleret afgrøders gener på klassisk landmandsvis. Vi vælger de mest smagsfulde, udbytterige og stærkeste afgrøder at avle på. Langsomt men sikkert er korn og planter blevet stærkere og stærkere generation for generation.
Siden slutningen af 90’erne har det været muligt at genmodificere (GMO) afgrøder. Dvs. at modificere afgrødernes gener gennem direkte manipulation. Men hvor traditionel forædling er fuldt lovligt, er der en stram lovgivning, når det kommer til de genmodificerede afgrøder. For eksempel skal man i EU søge om tilladelse for at gøre brug af GMO.
Det store spørgsmål er så om, den nye genteknologi CRISPR skal betragtes som GMO eller lovlig mutation. Det er der mange firmaer, som gerne have svar på. Et af dem er den verdensomspændende danske frøkoncern DLF.
– For cirka fem år siden blev EU-Kommissionen bedt om at tage stilling til blandt andet CRISPR/Cas9-teknologien, men beslutningen er blevet udskudt mange gange, forklarer Christian Sig Jensen, chef for Biotek- og Plæneforskning i DLF Research Division, det skriver Ingeniøren.
Efter en retssag i Frankrig, hvor det blev klart, at EU-lovgivningen er uklar på området, går en EU-kommission nu gang med at undersøge spørgsmålet.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har i den forbindelse nedsat en dansk arbejdsgruppe bestående af forskere fra universiteter og repræsentanter fra brancheorganisationer og grønne organisationer. De skal sammen forsøge at fastlægge Danmarks holdning til brugen af CRISPR-teknologi i landbrug.
Det glæder chefen i DLF, at der nu kommer fokus på den manglende lovgivning.
– Vi skal i EU derhen, hvor spørgsmålet om GMO bliver afgjort på, hvad planten indeholder, og ikke på, hvordan den er lavet. Mange af de spørgsmål og definitioner, den nuværende lovgivning indeholder, har hverken relevans for sikkerheden eller for vores forsigtighedsprincip, siger han til Ingeniøren.
|
Den nye arbejdsgruppe kommer til at rumme medlemmer fra:
|
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























