EU-kommissæren for forskning, videnskab og innovation, Carlos Moedas, mener, at det er uundgåeligt med kønskvoter, hvis der skal flere kvinder i lederstillinger på universiteterne og i forskningslaboratorierne.
Under konferencen ”Women in Science” talte EU-kommissæren om de, ifølge ham, tre mest udbredte myter om kvinder i forskning, han ønsker at komme til livs.
Den første myte er, at kvinder i forskning allerede har gjort tilstrækkelige fremskridt. Den udvikling går dog for langsomt, mener Kommisæren:
– Vi gør fremskridt, men ikke i tilstrækkelig grad, konstaterer Carlos Moedas.
Den anden myte lyder: Vi har nok kvinder i forskning, kvoter er unødvendige.
– Jeg tror, at vi har nået et ’point of no return’. På et tidspunkt bør vi indføre kvoter for lederstillinger ved universiteter og forskningslaboratorier, lød det fra Moedas.
– For jeg vil aldrig igen høre, at vi ”ikke kan finde” nok kvinder til disse grupper. Kvinder udgør 51 procent af verdens population. Og du behøver ikke være forsker for at vide, at de to ting ikke går op, understregede EU-Kommisæren, der dog ikke præsenterede et konkret forslag.
Større fleksibilitet med Horizon Europe
Endelig er den tredje myte om kvinder i forskning, ifølge Carlos Moedas, at forskning behandler alle ens.
– Bed en gennemsnitlig person om at tegne et billede af en forsker. Hvad du højst sandsynlig vil se, er et billede af en nørdet mand med rodet hår. Noget der minder om Einstein, siger Carlos Moedas og appeller til, at det billede skal ændres.
Derfor er der behov for større fleksibilitet, så kvinder ikke risikerer at gå glip af en fremtidig karriere i forskning, fordi de får børn og tager barsel – for det sker almindeligvis i dag, mener Kommisæren.
– Så ja, kvinder har adgang til karrierer i forskning. Og ja, vi giver måske kvinder en plads ved bordet. Men vi har givet dem en stol med et brækket ben, som Carlos Moedas beskriver det.
Han fremhæver Marie Sklodowska-Curie-programmet som et godt eksempel på den fleksibilitet, der er brug for, fordi det giver forskere mulighed for at genstarte en karriere i forskning.
EU er for tiden ved at udarbejde det rammeprogram for forskning og innovation, der skal efterfølge det nuværende Horizon 2020. Og det er Moedas ønske, at dét i højere grad vil kunne hjælpe kvinder, der har taget en pause fra forskningskarrieren, med at komme tilbage.
– Så alle har en lige chance for at nå sit potentiale. Og det er derfor, jeg er i gang med at undersøge, hvordan vi kunne udvide den model til Horizon Europe, siger Carlos Moedas om efterfølgeren.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























