EU-kommissæren for forskning, videnskab og innovation, Carlos Moedas, mener, at det er uundgåeligt med kønskvoter, hvis der skal flere kvinder i lederstillinger på universiteterne og i forskningslaboratorierne.
Under konferencen ”Women in Science” talte EU-kommissæren om de, ifølge ham, tre mest udbredte myter om kvinder i forskning, han ønsker at komme til livs.
Den første myte er, at kvinder i forskning allerede har gjort tilstrækkelige fremskridt. Den udvikling går dog for langsomt, mener Kommisæren:
– Vi gør fremskridt, men ikke i tilstrækkelig grad, konstaterer Carlos Moedas.
Den anden myte lyder: Vi har nok kvinder i forskning, kvoter er unødvendige.
– Jeg tror, at vi har nået et ’point of no return’. På et tidspunkt bør vi indføre kvoter for lederstillinger ved universiteter og forskningslaboratorier, lød det fra Moedas.
– For jeg vil aldrig igen høre, at vi ”ikke kan finde” nok kvinder til disse grupper. Kvinder udgør 51 procent af verdens population. Og du behøver ikke være forsker for at vide, at de to ting ikke går op, understregede EU-Kommisæren, der dog ikke præsenterede et konkret forslag.
Større fleksibilitet med Horizon Europe
Endelig er den tredje myte om kvinder i forskning, ifølge Carlos Moedas, at forskning behandler alle ens.
– Bed en gennemsnitlig person om at tegne et billede af en forsker. Hvad du højst sandsynlig vil se, er et billede af en nørdet mand med rodet hår. Noget der minder om Einstein, siger Carlos Moedas og appeller til, at det billede skal ændres.
Derfor er der behov for større fleksibilitet, så kvinder ikke risikerer at gå glip af en fremtidig karriere i forskning, fordi de får børn og tager barsel – for det sker almindeligvis i dag, mener Kommisæren.
– Så ja, kvinder har adgang til karrierer i forskning. Og ja, vi giver måske kvinder en plads ved bordet. Men vi har givet dem en stol med et brækket ben, som Carlos Moedas beskriver det.
Han fremhæver Marie Sklodowska-Curie-programmet som et godt eksempel på den fleksibilitet, der er brug for, fordi det giver forskere mulighed for at genstarte en karriere i forskning.
EU er for tiden ved at udarbejde det rammeprogram for forskning og innovation, der skal efterfølge det nuværende Horizon 2020. Og det er Moedas ønske, at dét i højere grad vil kunne hjælpe kvinder, der har taget en pause fra forskningskarrieren, med at komme tilbage.
– Så alle har en lige chance for at nå sit potentiale. Og det er derfor, jeg er i gang med at undersøge, hvordan vi kunne udvide den model til Horizon Europe, siger Carlos Moedas om efterfølgeren.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























