Regeringen har i rapporten ”Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2016” kaldt på, at danske virksomheder bliver bedre til at favne nye teknologier som 3D printning, robotter og big data. Populært kaldet industri 4.0. Men det ser ikke ud til at være en virkelighed, der findes blandt danske virksomheder, ifølge en ny rapport fra SDU.
– Industri 4.0 rummer et stort udviklingspotentiale for virksomhederne. F.eks. kan digitale løsninger som sms-tjenester tilføre større værdi for kunderne, eller en virksomhed kan opnå konkurrencefordele ved selv at printe reservedele i plastik eller jern til sin produktion.
Det handler derfor ikke kun om at nedbringe omkostningerne, men også om at teknologierne kan skabe merværdi, siger Jan Stentoft, professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ifølge SDU som sammen med Christopher Rajkumar, videnskabelig assistent ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse og Erik Skov Madsen, lektor ved Institut for Teknologi og Innovation har udført undersøgelsen.
Forskerne bag rapporten spurgte 270 virksomheder med 25 eller flere ansatte bl.a. om de vidste, hvad industri 4.0 var, i hvilket omfang de var klar til at gøre brug af de nye teknologier, og hvad de oplevede som de største hemsko for, at det skulle ske.
På baggrund af undersøgelserne ved forskerne, at selv om de fleste virksomheder, særligt de store, har en viden om industri 4.0, så har de sværere ved at implementere teknologierne.
– Vores resultater viser, at mange virksomheder er famlende overfor ny teknologi. Virksomhederne har forståelse for behovet for nye teknologier og digitale muligheder, men de får det ikke omsat til praksis, siger Jan Stentoft, professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse.
Der findes løsninger
Og der er ellers meget at hente ved at bruge de nye teknologier i relation til at imødegå og fastholde udflytning af arbejdspladser. Når det alligevel ikke sker skyldes det især, at selv om virksomhederne nok har viden, så er deres fokus på produktion frem for udvikling, ligesom det kan virke uoverskueligt at se præcis, hvordan industri 4.0 kan bruges. Forskerne bag peger derfor på en løsning, hvor eksempelvis private konsulentvirksomheder rådgiver virksomhederne.
– Et godt sted at starte er at tænke på teknologierne adskilt og overveje, om løsninger som 3D-print eller det mobile internet giver mening at indføre i den enkelte virksomhed, siger Jan Stentoft ifølge SDU.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























