Fem lovende unge forskere inden for sundhedsvidenskaben får nu forskningsstøtte af Lundbeckfonden. Med støtten kommer et stipendium på ti millioner kr. til fem års koncentreret forskning. Og valget af de fem forskere er ikke tilfældigt:
Deres forskningsprojekter har potentiale til at revolutionere hver deres felt, skriver fonden i deres offentliggørelse.
Det er planen, at de fem nye fellows skal opbygge forskningsgrupper omkring sig og lede projekterne.
– Vi glæder os meget til at følge med i, hvad der kommer ud af de fem ambitiøse og potentielt banebrydende forskningsprojekter, som vores nye fellows har på tegnebrætter, siger forskningschef i Lundbeckfonden Anne-Marie Engel i offentliggørelsen.
De fem unge forskere er:
Martin Roelsgaard Jakobsen, lektor og ph.d., Institut for Biomedicin ved Aarhus Univeristet
Martin Roelsgaard Jakobsen skal forske i hvordan det medfødte immunsystem bedre kan udnyttes til at bekæmpe kræft. Med støtten fra fonden håber han at lægge grund for, at behandlingsmulighederne for kræft forbedres.
Rasmus Otkjær Bak, adjunkt, ph.d., Institut for Biomedicin og Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet
Rasmus Otkjær Baks forskning handler om at redigere i stamceller direkte i patientens blod via indsprøjtninger. Formålet er at få bedre muligheder for at fjerne genmutationer og kurere alvorlige blodsygdomme.
Pernille Højman, ph.d., Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet
Pernille Højmans forskning skal undersøge motion som ’medicin’ mod kræft. Hun vil undersøge hvilke immunprocesser, motion sætter i gang, ved at følge kræftpatienter, der samtidig følger forløb med kemoterapi og motion.
Søren Egedal Degn, adjunkt og ph.d., Institut for Biomedicin Aarhus Universitet
Søren Egedal Degn skal forske i forbindelsen mellem et fosters og en moders immunsystemer. Selvom et barn ikke nødvendigvis arver en moders sygdom, kan dets immunsystem arve spor fra moderens immunsystem, hvilket kan have en negativ påvirkning på barnets helbred.
Christoffer Clemmesen, ph.d., Section for Metabolic Receptology ved Københavns Universitet.
Christoffer Clemmesen skal forske i hjernens belønningssystem i forbindelse med overspisning. Formålet er bl.a. at skabe mere effektive lægemidler til behandlingen af fedme, som er et voksende problem på verdensplan.
Læs mere om Lundbecks fem nye fellows
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























