Er du en af dem, der altid skruer op for taleradioen når snakken går på, hvordan vi holder os sunde? Er du lige som mange andre fascineret af vores indre bakterielle verden, og går du op i den nyeste sundhedsforskning? Og har du samtidig hang til æstetik og cocktails?
Så har du nu mulighed for at kombinere de tre ting. Den nye foredragsrække ”Talks På Toppen” giver dig ny viden fra sundhedsforskere, en af Københavns bedste udsigter og en drink, mens du lytter.
Bliv klogere i Mærsktårnet
– Jeg har endnu ikke oplevet nogen, der ikke bliver bjergtaget af byggeriet. Hvis du ikke har set udsigten endnu så bør du gøre det. Det er bare så flot.
ved de her talks kan vi komme mere ”bag om” forskningen, og fortælle de ting, som man normalt ikke hører så meget om: om forskernes arbejdsprocesser eller om deres vildveje
Opfordringen kommer fra Aneh Christina Hajdu, kommunikationschef på Det Sundhedsvidenskabelige Fakutet ved KU. Hun refererer til Mærsk Tårnets 15. etage, hvor den nye foredragsrække ”Talks på Toppen” skal finde sted.
Med ét arrangement om måneden vil forskere og publikum komme igennem emner som mikrobiologi; hvorvidt det er bedst at cykle til arbejde eller at dyrke fitness; hvordan Big Data kan bruges til forebyggelse af folkesygdomme; og hvordan vi aldres forskelligt.
Stigende interesse for (sundheds)forskning
Det er blandt andet den stigende interesse i emner som disse, der har fået Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet til at skabe foredragsrækken. Aneh fortæller:
– Der er selvfølgelig en enorm interesse for sundhedsstof i medierne. Men noget tyder på, at det ikke bare er sundhedsfaglige emner, men forskning i det hele taget, som folk gerne vil høre mere om.
Vores talks er et forsøg på, at gøre forskning – der godt kan være svært tilgængelig – tilgængelig, så forskningen også formidles til helt almindelige mennesker.
En win-win for både forsker og publikum
Og her kan Talks på Toppen noget særligt. Det intime rum, der skabes mellem forskere og publikum, betyder nemlig, at man kan tegne et mere levende billede af forskningen end det, man får fra fx medierne eller videnskabelige tidsskrifter.
– De fleste mennesker synes, at det er ret givende at være i rum sammen med nogen, som ved rigtig meget. Og ved de her talks kan vi komme mere ”bag om” forskningen, og fortælle de ting, som man normalt ikke hører så meget om: om forskernes arbejdsprocesser eller om deres vildveje. Forskerne får også noget med hjem, når de står foran et levende publikum, der reagerer og stiller spørgsmål. Derfor er der også en stigende interesse blandt mange forskere til at tage i del i sådan nogle arrangementer, fortæller Aneh.
Et mere åbent universitet
Men foredragsrækken har også et andet formål. Universitetet som institution kan nemlig godt virke lidt fjern og fremmed for mange almindelige mennesker – og dét vil Talks på Toppen gøre op med, fortæller Aneh:
– Med foredragsrækken vil vi gerne være mere åbne og inviterende, end universitetet ofte anses for at være. Vi har på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet mange forskere, der tager ud til forskellige debatter om sundhedsvidenskabelige emner – men vi vil også gerne have, at der foregår noget her hos os, så folk får en oplevelse af, hvad et universitet er og også kommer til at kende vores bygning og dét dejlige parkområde, der er foran vores universitet.
Forskning til folket
Og det er vigtigt, at folk bliver bekendt med universitetet som institution, mener Aneh. For universitetet repræsenterer noget vigtigt – men desværre også noget, som har trange kår i vores tid.
– Universitetet repræsenterer fordybelse, men også noget, der er svært. Vores talks er et forsøg på, at gøre forskning – der godt kan være svært tilgængelig – tilgængelig, så forskningen også formidles til helt almindelige mennesker. Det er jo viden, vi skal leve af, og jo mere, flere ved, jo bedre.
På den måde skriver foredragsrækken sig ind i en voksende trend, der søger at brede forskningsformidlingen ud til den andel af befolkningen, som befinder sig langt fra universitetets elfenbenstårn.
Det er en trend, der er højaktuel med den for nylig afsluttede festival CPH:SCIENCE – men som vi også har set i fænomener som bl.a. Citizen Science.
Lige som disse trends vil Talks på Toppen gerne skabe en tættere forbindelse mellem forskning og folket:
– Vores talks er et forsøg på at åbne op for forskningen, og forhåbentlig kan dét inspirere til at ville vide mere, slutter Aneh.
Vil du med på vognen – og vil du inspireres mentalt og sanseligt, så kan du nu købe billetter til det næste foredrag i rækken: ”Cykel til arbejde eller sved i fritiden?”.
Læs mere og køb billetter her
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























