Forskere håner PISA-testen

Et helt folk er blevet bedraget af målingerne fra OECD-værktøjet PISA, selvom konklusionerne ingen forskningsmæssig validitet har. Det er budskabet i en ny bog, hvis forside portrætterer en lille dreng der ser igennem kejserens nye klæder bestående af PISA tests. Bogen hedder ”PISA – Matematik” og argumenterer for at testen bliver brugt til at konkludere langt mere, end den egentlig kan sige noget om.

Peter Allerup, som er professor på DPU og en af forfatterne, påpeger overfor altinget.dk, at PISA vurderer 18 procent af de unge til at være såkaldte funktionelle analfabeter. Men selvom der henvises flittigt til undersøgelsen, viser fakta, at en fjerdedel af denne gruppe står med et studenterbevis i hånden, bare 4,5 år efter at de blev stemplet som uegnede til en ungdomsuddannelse på baggrund af undersøgelsen. Han beskylder derfor testen for at være et politisk fif, der ikke kan sige noget som helst om hvad børn kan og ikke kan senere hen.

Han bakkes op af bogens anden forfatter, Inge Henningsen, Emeritus på Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet:

– PISA-konsortiet har på forhånd bestemt, at der skal være 18 % – ikke fx 12 eller 14 % – funktionelle analfabeter. Selvom denne gruppe, som får den laveste PISA-score, har forbedret sig, vil der i PISA’s beregninger stadig være 18 % funktionelle analfabeter”, fortæller hun til Aarhus Universitet.

Derudover mener Peter Allerup at PISA-testen gætter sig frem til hvordan elever ville svare på prøver som de aldrig har taget. Han forklarer til altinget.dk at hvis Pisa tester 4.000 elever, giver man halvdelen en læseprøve og den anden halvdel en science-prøve:

– Resultatet i den ene prøve bruges til at gætte på, hvordan de ville klare sig i den anden. Det lægger man ind som værdi i databanken. Men det er jo snyd og bedrag”, fortæller han om PISAs utroværdige analyser.

Bogen, som udkommer på forlaget Matematik, har som ambition at give politikere, lærere og skoleledere mere viden om hvad vi kan (og ikke kan) bruge PISA-testen til, når den igen og igen viser et billede af folkeskolerne som ligger langt fra virkeligheden, forskningen og den almindelige sunde fornuft.

– Analyserne viser, at det er ligegyldigt, hvor mange penge man bruger på skolen. Klassekvotienten spiller heller ikke ind, og involverende undervisning giver ifølge PISA-undersøgelserne dårligere resultater, fordi man sammenligner totalt heterogene grupper. Men al anden erfaring siger jo det modsatte, siger Inge Henningsen ifølge Aarhus Universitet.