En ny undersøgelse viser, at forskere, der forsker uden for deres hjemland, har størst gennemslagskraft.
Analysen bygger på 14 mio. forskningsartikler fra tæt på 16 mio. forskere, der udgav artikler mellem 2008 og 2015. I perioden havde kun 4% af analysens forskere tilknytninger til mere end ét land eller område i forbindelse med deres arbejde, de såkaldte mobile forskere. Til gengæld blev de mobile forskere citeret omkring 40% mere end ikke-mobile forskere uanset hvor de tog hen eller hvor de kom fra.
Dansk Harvard topforsker: Sådan når du dit mål
Men det er ikke altid lige til at tage ud i verden for at forske videre andetsteds, og det kan være et problem for både forsker, værtsnation og videnskaben selv. Forskning afhænger nemlig mere og mere af internationalt samarbejde og begrænsninger af mobiliteten vil have en negativ påvirkning på den, viser rapporten i Nature.
Politiske beslutninger som Brexit og den amerikanske præsident Trumps indrejseforbud er med til at gøre forskningssamarbejder på tværs af landegrænser besværlige
Politiske beslutninger som Brexit og den amerikanske præsident Trumps indrejseforbud er med til at gøre forskningssamarbejder på tværs af landegrænser besværlige, og de kan hindre forskere i at få ordentlig skub i deres forskning.
For eksempel opnår forskere fra det centrale og vestlige Asien (herunder nationaliteter, der er ramt af USA’s indrejseforbud) mest gennemslagskraft med det arbejde, de udfører i Nordamerika og Europa. Men hvis de ikke har adgang til USA eller Storbritannien, er det et tab for både nationerne og forskerne selv.
Undersøgelsen viser desuden, at størstedelen af mobile forskere ikke bryder forbindelsen til det land, hvor de begyndte at arbejde. I stedet bygger de nye netværk og binder nationer sammen. I modsætning til ”brain drain” (områder som ’mister’ forskere til andre lande) og ”brain gain” (områder som ’vinder’ forskere fra andre lande), bruger rapporten udtrykket ”brain circulation”, hvor ingen områder taber eller vinder, men alle drager nytte af nye tilknytninger.
Rapporten konkluderer, at internationalt mobile forskere viser den største gennemslagkraft over hele verden, men når mulighederne for udveksling af forskere bliver begrænset, skader det hele det videnskabelige system.
Læs mere her
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























