En ny undersøgelse viser, at forskere, der forsker uden for deres hjemland, har størst gennemslagskraft.
Analysen bygger på 14 mio. forskningsartikler fra tæt på 16 mio. forskere, der udgav artikler mellem 2008 og 2015. I perioden havde kun 4% af analysens forskere tilknytninger til mere end ét land eller område i forbindelse med deres arbejde, de såkaldte mobile forskere. Til gengæld blev de mobile forskere citeret omkring 40% mere end ikke-mobile forskere uanset hvor de tog hen eller hvor de kom fra.
Dansk Harvard topforsker: Sådan når du dit mål
Men det er ikke altid lige til at tage ud i verden for at forske videre andetsteds, og det kan være et problem for både forsker, værtsnation og videnskaben selv. Forskning afhænger nemlig mere og mere af internationalt samarbejde og begrænsninger af mobiliteten vil have en negativ påvirkning på den, viser rapporten i Nature.
Politiske beslutninger som Brexit og den amerikanske præsident Trumps indrejseforbud er med til at gøre forskningssamarbejder på tværs af landegrænser besværlige
Politiske beslutninger som Brexit og den amerikanske præsident Trumps indrejseforbud er med til at gøre forskningssamarbejder på tværs af landegrænser besværlige, og de kan hindre forskere i at få ordentlig skub i deres forskning.
For eksempel opnår forskere fra det centrale og vestlige Asien (herunder nationaliteter, der er ramt af USA’s indrejseforbud) mest gennemslagskraft med det arbejde, de udfører i Nordamerika og Europa. Men hvis de ikke har adgang til USA eller Storbritannien, er det et tab for både nationerne og forskerne selv.
Undersøgelsen viser desuden, at størstedelen af mobile forskere ikke bryder forbindelsen til det land, hvor de begyndte at arbejde. I stedet bygger de nye netværk og binder nationer sammen. I modsætning til ”brain drain” (områder som ’mister’ forskere til andre lande) og ”brain gain” (områder som ’vinder’ forskere fra andre lande), bruger rapporten udtrykket ”brain circulation”, hvor ingen områder taber eller vinder, men alle drager nytte af nye tilknytninger.
Rapporten konkluderer, at internationalt mobile forskere viser den største gennemslagkraft over hele verden, men når mulighederne for udveksling af forskere bliver begrænset, skader det hele det videnskabelige system.
Læs mere her
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























