Årets modtager af forskningskommunikationsprisen har gjort en utrættelig indsats for at udbrede kendskabet til tarmens vigtighed. Sammmen med andre dedikerede forskere har han fx. taget DNA-baserede teknikker i brug for bedre at forstå de 50.000.000.000.000 bakterier et voksent menneske har i tarmen.
Hans forskning har vist at tarmbakterierne faktisk udgør et organ i sig selv, som tilsyneladende har stor betydning for vores sundhed og risiko for en række sygdomme. Det har han skrevet mere end 800 videnskabelige artikler om.
Professoren er årets modtager af Forskningskommunikationsprisen. Han får den bla. for sideløbende med sin forskning hele tiden at holde fast i sin engagerende formidling til den brede offentlighed om sit forskningsfelt. Det gør han i interviews i landsdækkende medier, radio, TV, talkshows, foredrag, kronikker, bøger og udstillinger på museer.
Prisen uddeles af uddannelses- og forskningsminister Søren Pind. Han lægger i sin begrundelse for prisen vægt på at Oluf Borbye Pedersen utrætteligt holder fast i at formidle sin viden til en bredere offentlighed:
– Bag de mange tusind timer i laboratoriet gemmer sig vigtige historier, som kan begejstre, gøre os klogere, give nye indsigter. Det er vigtigt at få ny viden ud til os alle. Oluf Borbye Pedersen er et førsteklasses eksempel på en forsker, der aktivt gør en indsats for at få sine forskningsresultater ud til borgerne. I dag hylder vi hans store arbejde, siger Søren Pind.
Oluf Borbye Pedersens forskning har bla. ført til en bedre forståelse af tarmbakteriernes kemifabrik kan bidrage til fremtidig forebyggelse og behandling af sygdomme som diabetes, fedme, hjertekarsygdomme, skizofreni, sklerose og anoreksi.
Professoren er naturligvis glad for prisen:
– Jeg er meget taknemlig og glad for anerkendelsen. Egentligt synes jeg, at formidling af videnskabelig indsigt til ’familien Danmark’ bør være en naturlig del af enhver forskers arbejde. Men det er ikke altid ligetil at bevæge sig ud af sin professionelle ”comfort zone” og bruge et ikke-videnskabeligt og måske forenklet sprog for at lukke tilhøreren/læseren ind i et fortryllende, men særdeles komplekst videnskabeligt univers. Det kræver lyst og vilje til at omstille sig og blive inkluderende. Lidt som det må være at bede en klassisk Rachmaninov virtuos spille og synge de populære og fængende tekster, som Rasmus Seebach mestrer, fortæller Oluf Borbye Pedersen.
Prisuddeling til debatarrangement
Prisuddelingen sker fredag eftermiddag ved et debatarrangement om, hvordan vi får mere videnskabelig fakta ind i nyhedsmedierne og derigennem kvalificerer den offentlige debat.
Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag Forskningskommunikationsprisen. Prisen uddeles hvert år til en forsker, der gør en særlig indsats for at nå ud til den brede offentlighed med sin forskning.
Uddannelses- og forskningsministeren vil styre debatten. Med i debatpanelet sidder Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik, professor Maja Horst, ansvarshavende chefredaktør for BT/MetroXpress Michael Dyrby og Oluf Borbye Pedersen.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























