Beslutningsansvarlige for en række af de danske universiteter ser i denne serie tilbage på forskningsåret 2017 og perspektiverne for fremtiden.
I dag er det bestyrelsesformand Erik Jacobsen fra Roskilde Universitet, RUC.
Snakken om disruption prægede på mange måder året 2017, men bestyrelsesformand for Roskilde Universitet, Erik Jacobsen, mener, at forskningen i den forbindelse i de senere år er blevet overset af politikerne.
– Det universiteterne dealer med i forskningen, er jo netop uforudsigeligheden i de kommende årtier. Hvad kommer der til at ske med den teknologiske udvikling, it-udvikling, robotter, kunstig intelligens osv.? Hvordan påvirker den udvikling erhvervs- og arbejdslivet, de enkelte mennesker, deres liv og arbejdsmuligheder. Det er jo lige nøjagtig dér, at forskningen har noget at byde på, fordi grundforskning handler om at finde det uforudsigelige og kunne forholde sig til de fremtidige udfordringer og løsningsmuligheder, siger Erik Jacobsen. Han fortsætter:
Der er en modsætning mellem det, man siger og det, man så i realiteten gør.
– For tiden synes jeg, at der er nogle tendenser til løbende både at skære skiver af forskningsbevillingerne og de samlede bevillinger til universiteterne. Der er en modsætning mellem det, man siger og det, man så i realiteten gør. Universiteterne bliver detailstyret, og i den planlægning og de udmeldinger vi får, har man har blikket rettet mod bakspejlet : ”Hvad har vi brug for i dag? Hvem er i beskæftigelse i dag? Vi vil ikke have offentlige jobs osv.”. Ikke hvad samfundet har brug for om ti år. For det ved ingen jo.
Fremtidens uddannelse
Med det mener Erik Jacobsen bl.a., at politikerne har for lidt fokus på, hvad arbejdsmarkedet måske kræver i fremtiden.
Uddannelses- og forskningspolitikerne må tage et samlet ansvar for, at vi kan give alle studerende på vores universiteter en god forskningsbaseret og fremtidsrettet uddannelse.
– Den er jo ikke nødvendigvis det, der var i fortiden. På de videregående uddannelser, ikke mindst på RUC, giver vi de studerende metoder, hvor de kan arbejde i forskellige projekter sammen med mulige fremtidige arbejdspladser, ikke nødvendigvis tilpasset nogle bestemte jobfunktioner. Det synes jeg ikke, at vi får tilstrækkelig anerkendelse for. Vi mener faktisk, at vi har fremtidens uddannelsesmodel; den alle andre taler om, at de gerne vil have, siger Erik Jacobsen. Han pointerer:
– Derfor opfatter jeg det også som en unfair og usaglig politisk beslutning, da RUC ikke fik del i den påbegyndte opretning af den skæve fordeling mellem universiteternes basisbevillinger til forskning. At et universitet ikke har nok gode politiske venner, som vi fik at vide, er ikke en respektabel politisk begrundelse. Uddannelses- og forskningspolitikerne må tage et samlet ansvar for, at vi kan give alle studerende på vores universiteter en god forskningsbaseret og fremtidsrettet uddannelse.
Ny forskningsstrategi
I slutningen af året kom regeringen med en ny forskningsstrategi, som Erik Jacobsen hilser velkommen.
– I det nye udspil fra regeringen er der mange gode tanker om at styrke eliteforskningen. Ingen kan være uenige i satsninger, som forhåbentlig vil styrke alle universiteterne. Men det må ikke ske på bekostning af det ansvar, vi har for at kunne give alle de nuværende og fremtidige studerende en god uddannelse leveret af dygtige forskere, siger Erik Jacobsen. Han fortsætter:
Det er helt sikkert, at vores kandidater ikke kommer til at lave det samme de næste 40 år.
– De studerende er samfundets fremtidige medarbejdere. Uddannelse af højeste kvalitet er lige så vigtigt som banebrydende forskningsresultater på universiteterne. Det fælles ansvar for uddannelsernes kvalitet håber jeg, vi kan fastholde i en fælles stræben efter den excellente forskning.
Efteruddannelse et kerneområde
Et af de andre punkter, som Erik Jacobsen mener, der skal øget fokus på i de kommende år, er efteruddannelse.
– Det er helt sikkert, at vores kandidater ikke kommer til at lave det samme de næste 40 år. Der får vi en opgave til universiteterne; nemlig på grundlag af ny forskning at bringe ny viden og nye metoder ud til de folk, der er på arbejdsmarkedet. Allerbedst i et samspil mellem virksomheder og universiteter. Det er ikke sat særligt meget i system i dag. Det skal vi finde modeller for i de kommende år, mener Erik Jacobsen.
Han er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet i 1980. Siden sin uddannelse har han arbejdet som fuldmægtig, ministersekretær og kontorchef i Finansministeriet.
I perioden 1993-2000 var han departementschef i Kulturministeriet. Han har også været departementschef i Miljøministeriet i perioden 2005-2008.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























