I 2006 var det 44% af de studerende på videregående uddannelser, som havde mulighed for at optage SU studielån, der gjorde det. I 2016 var tallet faldet til 34%. Finanskrisen og usikkerheden på arbejdsmarkedet kan være forklaringen på, at de unge er blevet mere forbeholdne overfor at sætte sig i gæld, skriver Politiken.
– Vi kan jo nærmest ikke åbne en avis uden at få tudet ørerne fulde med, at der er en helt vildt stor akademisk arbejdsløshed, og det tror jeg helt klart planter en større tilbageholdenhed hos de studerende, siger Sana Mahin Doost, der står i spidsen for Danske Studerendes Fællesråd (DSF)
Også inden for ungdomsforskningen kan man nikke genkendende til disse mekanismer:
– I kølvandet på finanskrisen og forandringerne i arbejdslivet er de unge blevet mere usikre på fremtiden. Der er blevet flere projektansættelser, tidsbegrænsede ansættelser og i det hele taget løst ansatte på det prekære arbejdsmarked. Hvis man ikke føler sig sikker på at kunne finde et job, så bliver man formodentlig mere forsigtig med at stifte gæld, siger adjunkt Anne Görlich fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.
Anne Görlich konstaterer yderligere, at de studerendes usikkerhed ikke er helt ubegrundet, eftersom de seneste tal fra Akademikerne(AC) viser, at arbejdsløsheden for nyuddannede kandidater ligger på omkring 25%.
Men selvom lånelysten er svækket, er de studerendes samlede gæld til staten derimod stadig stigende. Større optag på universiteterne betyder nemlig også flere SU- og låneberrettigede studerende. I 2012 lånte staten 23 milliarder kr. ud i SU-lån, mens tallet i 2016 var steget til 31 milliarder.
Nordeas forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen, ser det som en positiv udvikling, at flere unge tænker sig om en ekstra gang, inden de optager lån. I en artikel til Berlingske beskriver hun SU-lånet som et “rigidt lån”, der kan være besværligt at betale tilbage:
– Man kan få det lige meget hvad, men når det skal betales tilbage, er reglerne fuldstændigt firkantede i forhold til afdrag og tilbagebetalingsperiode. Og kan man ikke betale, så stiger renten markant, siger hun.
I stedet anbefaler hun de unge at tage et studiejob, som har mange andre fordele end udsigten til lidt ekstra penge om måneden, da arbejde giver netværk og erfaring. Desuden forbedrer det ens muligheder for at kunne låne penge til en bolig, hvis man erstatter SU-lånet med et studiejob.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























