De danske havskove består af tang, havgræs og saltmarsker. Først for nyligt er det blevet klart, hvor meget kulstof havplanterne egentlig oplagrer, og det er meget mere end hos planter på land.
Det er med den viden i hånden, at institutleder og professor ved Biologisk Institut på SDU, Marianne Holmers, nye projekt, skal kortlægge de danske havskove og deres nytte. Bag sig har Marianne Holmer et hold af forskere fra Aarhus Universitet, DTU og GEUS.
Effektiv CO2-lagring i havet
Havskoven spiller en stor rolle for mange fisk og fugle, og er med til at sikre de danske kyster mod erosion.
Men havplanterne har også en større miljømæssig funktion, fordi de binder og lagrer CO2. De lagrer faktisk meget mere CO2 per hektar end landskov gør, har undersøgelser klargjort inden for de senere år. Derfor bør de medregnes i Danmarks kulstofregnskab, ligesom landplanter bliver, mener Marianne Holmer. De er nemlig i høj grad med til at modvirke klimaforandringer som følge af CO2-udslip.
Brug for undersøgelse af havskoven
Men ligesom mange andre økosystemer, er havskoven under forandring. Ålegræs er f.eks. meget effektivt til at optage CO2, men arten er forsvundet fra mange områder i Danmark. Dermed har vi også mistet muligheden for at oplagre store mængder CO2 i ålegræsset.
Marianne Holmers projekt skal bl.a. undersøge oplagringen af CO2 i områder med andre havplanter som tangskove og saltmarsker. Undersøgelsens resultater skal klargøre potentialet for at udbrede havskovene og forvalte dem på den bedst mulige måde.
Læs mere hos SDU
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























