De danske havskove består af tang, havgræs og saltmarsker. Først for nyligt er det blevet klart, hvor meget kulstof havplanterne egentlig oplagrer, og det er meget mere end hos planter på land.
Det er med den viden i hånden, at institutleder og professor ved Biologisk Institut på SDU, Marianne Holmers, nye projekt, skal kortlægge de danske havskove og deres nytte. Bag sig har Marianne Holmer et hold af forskere fra Aarhus Universitet, DTU og GEUS.
Effektiv CO2-lagring i havet
Havskoven spiller en stor rolle for mange fisk og fugle, og er med til at sikre de danske kyster mod erosion.
Men havplanterne har også en større miljømæssig funktion, fordi de binder og lagrer CO2. De lagrer faktisk meget mere CO2 per hektar end landskov gør, har undersøgelser klargjort inden for de senere år. Derfor bør de medregnes i Danmarks kulstofregnskab, ligesom landplanter bliver, mener Marianne Holmer. De er nemlig i høj grad med til at modvirke klimaforandringer som følge af CO2-udslip.
Brug for undersøgelse af havskoven
Men ligesom mange andre økosystemer, er havskoven under forandring. Ålegræs er f.eks. meget effektivt til at optage CO2, men arten er forsvundet fra mange områder i Danmark. Dermed har vi også mistet muligheden for at oplagre store mængder CO2 i ålegræsset.
Marianne Holmers projekt skal bl.a. undersøge oplagringen af CO2 i områder med andre havplanter som tangskove og saltmarsker. Undersøgelsens resultater skal klargøre potentialet for at udbrede havskovene og forvalte dem på den bedst mulige måde.
Læs mere hos SDU
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























