Der er stadig mange penge at hente i EU’s rammeprogram til forskningsfinansiering, Horizon 2020, men det er langt fra alle ansøgninger, der opnår økonomisk støtte. Den europæiske succesrate for ansøgninger ligger på omkring 14%.
Men der findes gode råd til at forbedre sine muligheder for at opnå Horizon 2020-bevilling.
Forøg chancerne for finansiering
Som en hjælp til nye ansøgere, eller ansøgere der tidligere har fået afslag, har Uddannelses- og Forskningsministeriet nu listet en række typiske faldgrupper for Horizon 2020-ansøgninger, der ikke klarede sig gennem nåleøjet:
- Manglende detaljer – afviste ansøgninger har især manglet beskrivelser af målsætninger, målbare effekter og arbejds- og tidsplan.
- Manglende kvantificering – afviste projekter har ikke sat målbare tal på projektets effekter og hovedformål
- Uklare målgrupper – de har manglet en klar definition af målgrupper.
- Manglende sammenhæng – fx mellem metoder og mål, arbejdsindsats og budget.
- Utilstrækkelig risikostyring – afviste ansøgninger har beskrevet dårligt (eller slet ikke beskrevet) risikostyring i forbindelse med projektet.
Forskernetværk er “et klogt springbræt”
Udover at undgå de typiske fejl, kan det være en god idé at indgå i forskningsnetværk.
En undersøgelse har nemlig vist, at Horizon 2020-ansøgninger, der tager afsæt i et internationalt forskernetværk finansieret af organisationen COST (European Co-operation in the field of Scientific and Technical Research), har en succesrate på 28%.
Det er dobbelt så højt som gennemsnittet for andre ansøgninger.
En stor del af grunden er, at ansøgninger fra COST-netværk i høj grad er baseret på tværfaglighed og interdisciplinært samarbejde.
Det stemmer godt overens med EU’s ønske om tværfaglige løsninger på de store samfundsudfordringer, Horizon 2020 fokuserer på.
COST-netværk er åbne for deltagelse af danske forskere, og der er også mulighed for at oprette nye netværk.
Læs mere om mulighederne for at indgå i et COST-netværk.
Læs mere om typiske ansøgningsfejl og om fordele ved forskningsnetværk.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























