Høj ledighed og problemer med at omsætte faglighed til praksis på arbejdsmarkedet, er temaer, der har gjort humanister til en udskældt race i medierne.
Men ny rangliste fra Times Higher Education (THE) gør rygterne til skamme og giver humanisterne fra KU et anerkendende skulderklap. I kategorien ’Art and Humanities’ ligger KU på en 63. plads på listen over verdens bedste universiteter inden for det humanistiske felt (kunst, sprog, historie, filosofi, teologi og arkæologi). Det skriver Uniavisen.
Foruden at være en markant fremgang fra sidste år, hvor KU indløste en 71. plads i samme kategori, er det også en udmærkelse, som flere af KU’s andre anerkendte fagområder ikke kan prale af. Økonomi, Jura og Medicin er fx slet ikke i top 100 blandt de internationale konkurrenter inden for de specifikke felter.
AU er ligeledes i top 100 inden for ’Art and Humanities’, men er i den seneste opgørelse rutsjet fra plads 55 til nr. 65. KU og AU er dermed de eneste danske universiteter der ifølge, THEs målingsparametre kvalificerer sig til at være i top 100 inden for ’Art and Humanities’. Det er dog væsentligt at bide mærke i, at ranglister som denne udarbejdes ud fra vægtningen af udvalgte kriterier, der i dette tilfælde gælder: Undervisning, forskning, indflydelse, internationalt udsyn og samarbejde med erhvervslivet.
Selvom KU udmærker sig på THEs internationale rangliste, har humanister fra de øvrige danske universiteter, ifølge en national undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA, en fordel i overgangen til arbejdsmarkedet. Rapporten fremhævede blandt andet, at humaniora uddannede fra RUC, CBS, Aalborg- og Aarhus Universitet havde bedste generelle arbejdsmarkedskompetencer. Også sammenlignet med kandidater fra tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser. Det skrev Magisterbladet i juni 2017.
Dermed ser humaniora alt i alt ud til at klare sig bedre end tidligere anfægtet.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























