Danmarks seneste nobelprismodtager er død

Læge og fysiolog fra Aarhus Universitet – og eneste nulevende danske nobelprismodtager, professor emeritus Jens Christian Skou, døde den 28. maj 2018.

Han modtog den eftertragtede hædersbevisning i 1997 for sit arbejde med en lille cellemekanisme – natrium- kaliumpumpen, der ikke desto mindre er essentiel for, vi kan overleve. Den sidder i de fleste af kroppens celler, hvor den skaber en elektrisk spænding over cellens membran, så den fx kan skabe nerveimpulser.

-Han var et utroligt godt eksempel på en god forsker, original og nysgerrig, og så gav han et helt afgørende bidrag til hvordan celler fungerer. Det var konseptuelt helt nyt på det tidspunkt i 1950erne, forklarer Poul Nissen, der har arbejdet indgående med natrium-kaliumpumpen og er professor og gruppeleder på afdeling for molekylærbiologi og genetik ved Au.

Stor betydning for dansk forskning

Opdagelsen af mekanismen gjorde han allerede i 1957, og da han publicerede sit fund, der blandt andet var kommet til veje ved at arbejde med mere end 25000 krabber, skabte det ikke stort røre. Hans konklusioner var forsigtige, og det tog en årrække før hans overraskende opdagelse af et enzym i cellemembranen virkede som en egentlig Natrim-Kalium pumpe, blev accepteret. Trods den stille start fik opdagelsen enorm betydning for både dansk forskning og Aarhus universitet:

-Jens Christian Skous store bedrifter både som forsker og som menneske vil for altid fylde Aarhus Universitet med stolthed. Ikke mindst efter han i 1997 blev tildelt Nobelprisen i kemi efter en meget succesfuld forskerkarriere. Jens Christian Skou har haft afgørende betydning for den sundhedsvidenskabelige forskning, og han var lige til det sidste en enestående inspirationskilde for både forskere og studerende. Æret være hans minde,” udtaler rektor Brian Bech Nielsen til Au.dk

Jens Christian Skous forskning har da også sat sig uomtvistelige spor, forklarer Poul Nissen:

-Det har medvirket til at vi i dag står stærkt og markant indenfor pumpeforskningen, hvor man på Aarhus universitet kigger på blandt andet sygdomme i natrium-kalium pumpen, så vi kan udvikle lægemidler indenfor det. Hans forskning er et godt eksempel på, at man får skabt en tradition og skole, på samme måde som, Niels Bohr gjorde det i fysik, så har biomedicinsk forskning og molemylærbiologisk forskning fået et boost med Jens Christian Skou.

Kæmpede for den frie forskning

Gennem hele sit liv arbejde han for den frie forsknings vilkår, og selv mente han aldrig, hans forskning ville have fundet støtte i dag:

-Da jeg påstod, at et enzym kan transportere ioner, sagde folk, at jeg vrøvlede. Jeg havde aldrig fået penge til at undersøge med det nuværende system,” sagde Jens Christian Skou i 2008 i et interview til Campus skriver AU.dk

Netop støtten til den frie forskning vil han blive husket for, siger dekan ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, Lars Bo Nielsen:

-Jens Christian Skou var til det sidste meget optaget af de vilkår, som nutidens forskning er underlagt. Hans utrættelige kamp for at fortælle politikere og omverden om vigtigheden af frie midler til forskning har haft enorm betydning for forskningsmiljøet. Han har været en hjørnesten og et fyrtårn for forskningen, og vi er mange, som er ham dybt taknemmelig for hans indsats, siger han til Au.dk

Jens Christian Skou var indtil for få år siden et kendt ansigt på universitet og deltog altid gerne i diskussioner – fx om fri forskning.