De bioaktive stoffer der findes i bær, er i virkeligheden bittesmå medicinske mirakler.
I Frankrig spiser de ofte lækre tre-retters måltider med massere mættede fedtsyrer, drikker store mængder af alkohol og ryger cigarretter. Alligevel oplever franskmændene langt færre hjerteproblemer, end man gør i andre lande, hvilket i mange år er blevet kaldt det franske paradoks. Uoverensstemmelsen mellem de gængse kostråd og franskmændenes sygdomsbillede skyldes formentlig en antioxidant ved navn resveratrol, som findes i hindbær, blåbær, mørk chokolade og røde druer, og beskytter franskmændenes hjerter gennem hyppigt indtag af god fransk rødvin.
Et andet stof forskerne har kigget på er fisetin, som naturligt forekommer i blandt andet jordbær og æbler. Det bioaktive stof, kan også kaldes et lille medicinsk mirakel. Det ser nemlig ud til, at det kan forbedre hukommelse og læring, kurere diabetessymptomer og reducere risikoen for at udvikle Alzheimer. Men stoffet har først en gavnlig effekt, når man indtager meget store mængder. Derfor har forskere fra DTU arbejdet på at fremstille stoffet ved hjælp af bakterier, som så kan indtages i pilleform i stedet.
– Folk spørger ofte: hvorfor kan jeg ikke bare spise bær i stedet for en pille og opnå samme effekt? Mit svar er: selvfølgelig kan du det, men det vil kræve kæmpe store landbrugsområder at gro bær til alle, og du ville blive nødt til at spise op til et kilo bær om dagen for at få nok af det aktive stof, siger Alexey Dudnik ifølge DTU.
Det viste sig, at mange af de valgte bær havde en præventiv eller kurerende effekt på mange af sygdommene.
Han er Postdoc på DTU Biosustain og videnskabelig koordinator på et projekt , som netop har afsluttet et treårigt forskningsforløb i forskellige antioxidanter fra bær. Med mere end 50 millioner kroner i ryggen fra EU, har centeret undersøgt 113 forskellige slags bær fra hele verden. Af dem har de valgt 28 som besidder den største diversitet og mængde af de gavnlige stoffer.
Centeret har undersøgt de mirakuløse stoffers effekt på en lang række sygdomme. Forskerne fik nogle gærceller til at efterligne menneskelige sygdomme såsom Alzheimers, Huntingtons, multipel sklerose, type 2-diabetes, inflammation og kræft, og kunne derved teste effekten af bærekstrakterne. Det viste sig, at mange af de valgte bær havde en præventiv eller kurerende effekt på mange af sygdommene.
De designede derefter bakterier, som kunne fremstille de bioaktive stoffer i langt større mængder end planter og på langt mindre plads. På den måde har man skabt en metode til at udvinde de mirakuløse stoffer og gøre dem overkommelige at indtage.
I fremtiden kan vi derfor, måske, tage jordbærpiller mod Alzheimer og rødvinspiller mod hjertesygdomme. Nu håber forskerne bare, at markedet får øjnene op for teknologien.
– Håbet er også, at industrien vil bruge de værktøjer som er blevet udviklet i BacHBerry til at bringe nye bioaktive molekyler ind på markedet, der så kan blive brugt til nye kosttilskud, kosmetiske produkter, medicin og mad, siger Alexey Dudnkik til DTU.
Hvis du er interesseret i at vide mere om centerets arbejde, har Biofaction lavet en dokumentar om BacHBerry’s resultater.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























