Regeringens finanslovsudspil kan få svære konsekvenser for de humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser.
Der er nemlig lagt op til, at de mister det taxameterløft, som de har haft siden 2010. Ændringerne træder i kraft fra 2020.
Ringere uddannelser
Ifølge Københavns Universitet vil fratagelsen af taxameterløftet betyde, at universitetets indtægter bliver ti procent mindre. Og KU’s reaktion på finanslovsudspillet kunne Magisterbladet viderebringe:
– Konsekvens: større hold & mindre feedback = dårligere dimittender, skriver KU på Twitter.
Fratagelsen af taxameterløftet vil for Det Juridiske Fakultet på KU betyde, at man alene i 2020 mister omkring 17 millioner kr.
– Det vil føre til markante kvalitetsforringelser af vores uddannelser og er tæt på kritisk for os og andre omfattede uddannelser, siger professor og dekan på Det Juridiske Fakultet, Jacob Graff Nielsen, til Berglingske.
Får i forvejen færrest penge
Humaniora, samfundsvidenskab og jura er i forvejen de fagområder, der får den mindste pose penge for at føre studerende gennem systemet. Taxameterordningen er nemlig indrettet med forskellige takster for forskellige uddannelsesområder:
Der findes tre takstniveauer. Fag indenfor naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab modtager typisk den høje takst mens samfundsvidenskab og humaniora typisk modtager den laveste takst, står der om taxameterordningen i Udannelses- og Forskningsministeriets beskrivelse af tilskud til uddannelser.
Med taxameterordningen får uddannelserne i humaniora, samfundsvidenskab og jura normalt 44.000 kr. årligt pr studerende, der har gennemført sine eksamener. Med taxameterløftet har de fået yderligere 5000 kr. pr. studerende.
Til sammenligning får uddannelser inden for natur, teknik og sundhed 92.400 kr. årligt pr. studerende.
Rektor for DTU og formand for Danske Universiteter, Anders Bjarklev, er mere forstående over for finanslovsudspillet.
– Naturligvis er det et problem, hvis man mister en betragtelig del af de penge, man har haft hidtil. Men hvis jeg skal spekulere, handler det måske om, at politikerne i disse dage bakser med en bevillingsreform, som skal regulere blandt andet taxametre, siger han til Berlingske.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























