Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

Jura, humaniora og samfundsvidenskab kan miste bevillinger

Finanslovsudspil lægger op til et stop for ekstra taxameterpenge til mange uddannelser

Airplane made of Danish banknote

Regeringens finanslovsudspil kan få svære konsekvenser for de humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser.

Der er nemlig lagt op til, at de mister det taxameterløft, som de har haft siden 2010. Ændringerne træder i kraft fra 2020.

Ringere uddannelser
Ifølge Københavns Universitet vil fratagelsen af taxameterløftet betyde, at universitetets indtægter bliver ti procent mindre. Og KU’s reaktion på finanslovsudspillet kunne Magisterbladet viderebringe:

Konsekvens: større hold & mindre feedback = dårligere dimittender, skriver KU på Twitter.

Fratagelsen af taxameterløftet vil for Det Juridiske Fakultet på KU betyde, at man alene i 2020 mister omkring 17 millioner kr.

– Det vil føre til markante kvalitetsforringelser af vores uddannelser og er tæt på kritisk for os og andre omfattede uddannelser, siger professor og dekan på Det Juridiske Fakultet, Jacob Graff Nielsen, til Berglingske.

Får i forvejen færrest penge
Humaniora, samfundsvidenskab og jura er i forvejen de fagområder, der får den mindste pose penge for at føre studerende gennem systemet. Taxameterordningen er nemlig indrettet med forskellige takster for forskellige uddannelsesområder:

Der findes tre takstniveauer. Fag indenfor naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab modtager typisk den høje takst mens samfundsvidenskab og humaniora typisk modtager den laveste takst, står der om taxameterordningen i Udannelses- og Forskningsministeriets beskrivelse af tilskud til uddannelser.

Med taxameterordningen får uddannelserne i humaniora, samfundsvidenskab og jura normalt 44.000 kr. årligt pr studerende, der har gennemført sine eksamener. Med taxameterløftet har de fået yderligere 5000 kr. pr. studerende.

Til sammenligning får uddannelser inden for natur, teknik og sundhed 92.400 kr. årligt pr. studerende.

Rektor for DTU og formand for Danske Universiteter, Anders Bjarklev, er mere forstående over for finanslovsudspillet.

– Naturligvis er det et problem, hvis man mister en betragtelig del af de penge, man har haft hidtil. Men hvis jeg skal spekulere, handler det måske om, at politikerne i disse dage bakser med en bevillingsreform, som skal regulere blandt andet taxametre, siger han til Berlingske.

Forsiden lige nu:

Her er de fem mest læste artikler i 2025

FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder

INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading