Traditionen tro hædrer Uddannelses- og Forskningsministeriet en forsker eller en forskningsgruppe, som har formået at kommunikere deres videnskabelige fund og analyser til offentligheden.
Forskningskommunikationsprisen gives med det formål at sætte fokus på kreativ og innovativ forskningsformidling, der oplyser og gavner samfundet.
Både private og offentlige forskere kan indstilles til prisen, men kandidaterne skal som minimum have været ansat på lektor- eller seniorniveau og have været aktive inden for forskningen i en længere periode.
Ifølge opslaget fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, vurderes indstillingerne ud fra følgende parametre:
- Evnen til at engagere publikum uden for videnskabelige kredse og samtidig fastholde et højt fagligt niveau i såvel forskning som formidling
- Evnen til via formidling at øge forståelsen for forskningens betydning for samfundet
- Evnen til at formidle på inddragende og dialogskabende vis og dermed bidrage til en positiv vekselvirkning mellem videnskaben og det øvrige samfund
Såfremt den pågældende forsker accepterer, kan alle indstille kandidater til prisen. Det er dog ikke muligt at indstille sig selv.
Overrækkelsen finder sted ved Forskningens Døgn i april, 2018, og vinderen modtager 100.000 kr. i forbindelse med prisen.
Læs nærmere om, hvordan du indstiller en kandidat i opslaget fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Fristen for indstillinger er 24. oktober, 2017 kl. 12
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























