Når forskere over hele verden prøver at forudsige, hvordan klimaet vil arte sig på bagkant af nutidens osende kulkraftværker og benzinbiler, spiller klimamodeller hovedrollen. Imidlertid er det lidt med klimamodeller, som med spillet “klodshans”, hvor man bygger et tårn af klodser højere og højere, indtil det vælter. I klimamodellerne er det blot antagelser, man bygger på i stedet for træklodser. Spørgsmålet er, hvornår man har bygget sin konklusion på så mange antagelser, at unøjagtigheden bliver for stor. I takt med at mængden af data stiger og stiger indenfor de meget datatunge klimaberegninger, er risikoen, at man svækker troværdigheden for klimaforskningen ved at lave forkerte forudsigelser. Vejen ud af moradset er statistik. Men det er ikke altid, det bliver brugt- ihvertfald ikke nok.
Avanceret statistik kan bruges som værktøj til at forbedre klimamodellerne, og dermed tilbyde mere forståeligt og brugbart datamateriale til politikere og andre beslutningstagere
En ny artikel i det amerikanske tidsskrift Nature Climate Change med blandt andet dansk deltagelse beskriver, hvordan avanceret statistik kan bruges som værktøj til at forbedre klimamodellerne, og dermed tilbyde mere forståeligt og brugbart datamateriale til politikere og andre beslutningstagere.
– Klimamodellerne er vores bedste bud på, hvordan verden kommer til at se ud, når klimaet ændrer sig. Men ofte er det nødvendigt at koge den stigende mængde data ned, så den bliver brugerrelevant. Her kan avanceret statistik hjælpe, og det er i øjeblikket et uudnyttet potentiale inden for klimaforskningen, siger Seniorforsker Martin Drews, fra DTU Management, som er en af forfatterne bag artiklen.
Han fremhæver, at klimamodeller ofte bliver upræcise, fordi de bygger på en sum af usikkerheder. Ved at bruge avanceret statistik mere aktivt, på alle de enkelte delelementer i klimamodellen, kan man nå et langt bedre resultat.
Når det for eksempel gælder beregningen af, hvordan temperaturstigningen påvirker det globale havniveau, er modellerne behæftet med en vis usikkerhed. Men ved at isolere den og dernæst udsætte den for avanceret statistik, som beskrevet i artiklen i Nature Climate Change, kan forskere gøre den samlede beregning mere præcis.
Og dermed give mere sikre forudsigelser.
På dmi.dk forventer man, at de forbedrede analysemetoder vil komme til at styrke Danmarks klimatilpasning og forbedre det såkaldte klimaatlas, som DMI skal udarbejde for at bistå det danske samfund med tilpasningen til fremtidens klima.
Det er afgørende for kvaliteten af klimaatlasset, at vi har statistikere med på holdet
Peter Langen, som er leder af klimaforskningen på DMI, fortæller:
– Det er afgørende for kvaliteten af klimaatlasset, at vi har statistikere med på holdet. Kun med den bistand kan vi levere data, der gør det muligt at afveje risici og potentielle omkostninger i forhold til sandsynligheden for, at en bestemt hændelse indtræffer. Derfor er det nye arbejde i Nature Climate Change særligt interessant
Artiklen er et resultat af et nordisk forskningsprojekt eSACP som involverer seks forskningsinstitutioner: DTU, DMI samt de meteorologiske institutter i Norge og Finland, Norsk Regnesentral og Bjerknes Centret i Norge. Projektet har fået 4 millioner norske kroner fra Nordforsk under Nordisk ministerråd, til projektet, der skal løbe over tre år.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
