Danmark har den senere tid set flere eksempler på konflikter i overenskomstforhandlingen i det offentlige.
– Det giver en masse besvær, når vi har arbejdskonflikt i den offentlige sektor, siger postdoc Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.
Hvis man vil undgå brydninger i fremtiden, må den danske forhandlingsmodel laves om, mener han efter at have undersøgt forholdene i et forskningsprojekt.
– Forskningsprojektet kigger på en lang række ting, bl.a. hvordan man løser konflikter, og hvilke virkemidler man har til det, siger han til Science Report.
Brug for nye løsninger
Det offentlige arbejdsmarkeds parter havde store uenigheder under lærerlockouten i 2013 og igen under afskaffelsen af kutymefridage.
Den slags konflikter medfører både økonomiske og menneskelige konsekvenser, mener Laust Høgedahl.
Lige nu kører sagen om afskaffelsen af statsansattes betalte frokostpause.
Derfor er der brug for bud på, hvordan overenskomstforhandlingerne ikke ender med strejker og lockouts. Og bl.a. derfor har Laust Høgedahl foretaget sit studie.
– Det bygger på en konstatering af, at der er flere tabte arbejdsdage i Danmark, end der er i de andre nordiske lande, og at det er den offentlige sektor, der står for hovedparten af de tabte arbejdsdage som følge af konflikten, fortæller han.
Den danske model er nemlig udviklet i den private sektor, og er ikke tilpasset det offentlige.
Forskningsbaserede anbefalinger
Laust Høgedahl er nået frem til sine resultater ved at indhente oplysninger om arbejdskonflikter fra de nordiske lande og sammenstykke dem til en komparativ statistik.
Ud fra det arbejde har han udarbejdet anbefalinger til, hvordan problemerne kan forebygges og konflikterne undgås.
– Jeg anviser nogle muligheder ud fra erfaringer fra de andre nordiske lande, og dem håber jeg selvfølgelig, parterne vil følge, siger Laust Høgedahl.
Det er dog op til arbejdsgivere og arbejdstagere selv at finde ud af, hvordan man bedst tager hånd om problemerne.
– Det er i høj grad parterne selv, der skal blive enige, om de vil ændre noget ved deres egne aftaler, eller om de vil bede fx regeringen om at ændre noget i den eksisterende lovgivning, som omslutter forhandlingsmodellen, fortæller Laust Høgedahl.
Han foreslår, at man starter med at lave et udvalgsarbejde:
– Jeg synes, det er slående, at vi i Danmark ikke har haft et udvalgsarbejde, hvor man har kigget på aftalemodellen og konfliktløsningssystemet i den offentlige sektor. Det har man i alle de andre nordiske lande i et eller andet omfang, siger han og fortsætter:
– Man kan også kigge på den måde, det er organiseret på – om man måske skal udskille arbejdsgiverpositionen, så der kommer en armslængde fra det politiske niveau.
Overenskomstforhandlingerne i det offentlige går i gang i januar 2018.
Læs mere om Laust Høgedahls forskningsprojekt.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























