En ny akkrediteringsrapport som har til formål at vurdere om uddannelsesinstitutionener selv kan foretage kvalitetssikring af sine uddannelser, påpeger en række mindre velfungerende områder på Københavns Universitet. Den fastslår blandt andet, at universitetet ikke har sikret, at undervisningen har været tilstrækkelig forskningsbaseret.
I værdigrundlaget for Københavns Universitets står der ellers, at uddannelsesindhold er baseret på forskning, og at alle niveauer er vejledt og undervist af aktive forskere. Men det mener forfatterne bag rapporten ikke, at universitet lever op til.
-Dels har der imellem uddannelsesevalueringerne hvert sjette år ikke været et systematisk, løbende informationsflow og dermed et ledelsesmæssigt overblik, og dels har udvælgelsen af eksperter og deres opdrag i forbindelse med uddannelsesevalueringerne ikke sikret en ekstern vurdering af forskningsbaseringen. Endelig er nogle kvalitetsstandarder i praksis ikke tilstrækkeligt ambitiøse, lyder det i rapporten.
Ikke helt overraskende er rapporten dårligt nyt for Københavns Universitet. En positiv akkreditering ville have betydet, at universitetet kunne oprette nye uddannelser uden at skulle igennem omfattende godkendelseprocesser, og at eksisterende uddannelser ikke kunne lukkes af akkrediteringsinstitutionen, ifølge Uniavisen.
Den endelige rapport giver i stedet universitetet en såkaldt betinget positiv akkreditering, som blandt andet betyder, at alle nye uddannelser skal godkendes, der skal foretages evalueringer, foregå løbende monitorering af undervisningens forskningsbasering, og så skal der udformes en plan for, hvordan problemerne løses.
Rapporten er dog, ifølge prorektor for uddannelse Lykke Friis langt fra en katestrofe for Københavns Universitet, .
-KU behøver ikke at gennemføre store ændringer, men skal i den kommende tid dokumentere praksis. Det giver os arbejdsro til at fokusere på uddannelseskvaliteten, siger hun ifølge Uniavisen.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























