ARWU (Academic Ranking of World Universities) har igen i år offentliggjort listen over verdens bedste universiteter, skriver Uniavisen. Listen er kendt under navnet Shanghai-ranking, og ud af de 500 universiteter, der figurerer på den, er fem af dem danske. AU, KU, DTU, AAU og SDU har alle holdt deres placeringer fra 2016, men kun KU og AU er nået med i top 100, hvor KU har lagt sig i spidsen med en 30. plads. AU ligger lidt længere nede men bevarer sin 65. plads fra sidste år.
Listen udarbejdes blandt andet ud fra målinger af, hvor mange citerede forskere, publicerede artikler i videnskabelige tidsskrifter og nobelprismodtagere, som universiteterne har i forhold til deres størrelse.
Prorektor for forskning og innovation på KU, Thomas Bjørnholm, er tilfreds med placeringen og tilføjer, at KU er det nordiske universitet, der får publiceret flest artikler i Science og Nature:
– Det tyder på, at vi har en god topforskning. Så skal vi bare have det andet med, så vi kommer til at ligge nummer 1. Vi skal fortsat træde i pedalerne, og vi tager i øvrigt rankings med et gran salt, fordi der er så mange af dem og opgørelsesmetoderne tit justeres lidt fra år til år. Men rankingerne betyder noget, blandt andet fordi de bliver læst af internationale studerende, der overvejer en ph.d. i Danmark, siger han til Uniavisen.
Placeringerne er dog noget anderledes, hvis man ser, hvordan Times Higher Education har rangeret verdens bedste universiteter i 2016-2017. Her har AU med en 98. plads overhalet KU, som ligger nr. 120. Times Higher Education vurderer, til forskel fra Shanghai-ranking, universiteterne ud fra følgende fem parametre: Undervisning, forskning, indflydelse, internationalt udsyn og samarbejde med erhvervslivet.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























