Et universitets omdømme har stor betydning for dets levedygtighed. Det har betydning for, hvor meget opmærksomhed, universitetets forskning får; hvor godt det lykkes at tiltrække udenlandske forskere; og hvor interesserede studerende er, når de skal vælge, hvor de vil tage deres uddannelse.
Derfor holder mange universiteter vejret, når de bliver vejet og målt på internationale ranglister. Men nu kan visse forskningsfelter i Danmark ånde lettet op: En ny ranglistemåling viser bl.a., at det går fremad for de hårdere videnskaber, mens humaniora i det store hele sakker bagud.
De hårdere videnskaber vinder frem – humaniora går tilbage
Den nye rangliste er baseret på data fra QS overordnede rangliste, som udkom i juni 2017. Én gang om året måles på 959 universiteter i verden, og ranglisten tager udgangspunkt i bl.a. universiteternes omdømme blandt forskere og arbejdsgivere; antal citationer i videnskabelige tidsskrifter; og grad af internationalisering. Data fra denne måling er nu blevet sammenfattet på baggrund af forskningsfelter – og den nye rangliste viser, at der er tre felter, hvor alle danske universiteter går frem: Naturvidenskaberne, Socialvidenskaberne og Ingenørvidenskab & Teknologi. Anderledes ser det ud for humaniora: Her går det ned af bakke for de fleste universiteter, dog ikke SDU og AU.
Sundhedsvidenskaberne & Medicin har den bedste internationale placering
Det forskningsfelt, der samlet set klarer sig allerbedst på den nye rangliste, er Sundhedsvidenskaberne og Medicin på KU: med en placering som nummer 27 er KU her blandt de 3 procent bedste i verden.
KU tager førertrøjen
Da den overordnede rangliste udkom viste den, at KU placerer sig på en 73. plads på listen. Det betyder, at selvom universitetet går fem pladser tilbage i forhold til det forrige års liste, beholder det sin skandinaviske førsteplads. KUs nærmeste konkurrent er det svenske Lund Universitet, som på listen halter 5 pladser efter KU.
I Danmark klarer DTU sig næstbedst med en 116. plads, tæt efterfulgt af AU på plads 119. I den anden ende af skalaen ligger AAU og SDU med hhv. en 379. og 384. plads på ranglisten.
Kigger man på tværs af europæiske universiteter, så har Danmark 3 universiteter med i top 50: KU, DTU og AU. Det er samme resultat som året før – selvom de tre universiteter alle er gået nogle pladser tilbage på listen.
Den næste overordnede rangliste forventes at udkomme i juni i år.
Du kan læse mere om den internationale undersøgelse her.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























