Til sommer skal Københavns Universitet (KU) have ny prorektor. Efter næsten et årti på posten vil Lykke Friis nemlig søge nye græsgange.
– Efter i alt ni fantastiske år på Københavns Universitet har jeg besluttet mig for at flytte fra min ’Heimat’ og ikke forlænge min kontrakt til august. Det har altid været min filosofi, at man ikke skal gro fast, men turde at give slip. Så til sommer forlader jeg KU og kaster mig ud i forandring, siger Lykke Friis i en pressemeddelelse fra KU her til morgen.
Forandring er også et nøgleord for Lykke Friis´ tid som prorektor: Hun har bl.a. været ophavskvinde til en stor satsning, der skulle forbedre studiemiljøet på KU; til et krav om, at studerende minimum skal have 6 i gennemsnit for at blive optaget på KUs uddannelser; og så har hun haft ansvaret for at få de studerende hurtigere igennem deres uddannelser med fremdriftsreformen.
Rektor Henrik C. Wegener medgiver, at det er nogle store sko, som en kommende prorektor vil skulle fylde ud:
– Lykke har gjort en stor og dygtig indsats for Københavns Universitet, og hun har medvirket til at løfte vores synlighed og politiske gennemslagskraft. Det gælder ikke blot hele Købehavns Universitet, men hele sektoren. Men jeg forstår godt, at Lykke efter ni år som prorektor søger nye udfordringer, og jeg ønsker hende alt godt fremover, udtaler han.
Da Lykke Friis i 2013 tid blev indsat som prorektor var det på baggrund af en enstemmig indstilling fra rektor og rådgivningsudvalg. Lykke Friis havde da også allerede vist sit værd – for inden hun blev Klima – og Energiminister i 2009 var hun i en periode på tre år også ansat som prorektor på KU. Ligesom hun både har arbejdet som forsker og forskningsleder.
Det er altså et langt bekendtskab, der nu skal se sin afslutning. Når det er sagt, er det ikke helt nyt for KU at skulle undvære Lykke Friis: Sidste år holdt hun orlov i fire måneder; måneder hun bl.a. brugte på at kommentere det tyske valg for TV2.
Lykke Friis vil efter sin fratrædelse fortsat være optaget af forholdet mellem Tyskland og Europa, og hun vil også blive ved med at engagere sig i forskellige bestyrelser, fx Kræftens Bekæmpelse.
Hvad angår den anden ende af bekendtskabet – så vil Henrik C. Wegener vil snarest igangsætte processen med at finde en ny prorektor.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























