Der findes mange måder at måle forskere og forskning på. Leiden rankningen lægger vægt på bibliometriske faktorer – statistiske analyser af videnskabelige artikler fra over 900 større universiteter i verden.
Når man måler på videnskabeligt impact – fx hvor ofte artikler bliver citeret, ligger KU højst iblandt de danske universiteter. Man taler meget om salamitaktik ifht publicering og om at forskerne stræber efter at få mange artikler, frem for gode artikler, afsted. Det kan man ikke se ud fra tallene fra KU, hvorfra der er publiceret lige på den anden side af 11000 artikler, hvoraf de godt 13% er blandt de 10% mest citerede.
Københavns universitet er således krøbet en plads opad på listen i forhold til tidligere år og ligger i øjeblikket på en 5. plads i Europa, efter højt estimerede universiteter som Cambridge og University collage i England. Globalt ligger de nr. 39.
Næste danske universitet efter KU på listen over europæiske universiteter, er Aarhus universitet på en 32. plads, DTU som nr. 55, SDU på 121. plads og Ålborg Universitet på en 168. plads.
Der er meget stor spredning indenfor hvilke videnskabelige grene, de danske universitet excellerer i. Fælles er dog, at de alle har flest publikationer indenfor biomedicin og sundhedsforskning, undtagen DTU, der publicerer mest indenfor fysiske videnskaber og ingeniørvidenskab.
Øverst på listen globalt ligger Harvard University, USA, med næsten 23% af deres videnskabelige artikler blandt de 10% mest citerede.
Du kan selv bladre rundt i tallene her.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























