Bonusordningen har været kritiseret og diskuteret lige siden, den trådte i kraft i 2009 med formålet om at motivere studerende til at starte hurtigere på uddannelserne. Nu kan tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet måske endeligt hive tæppet væk under ordningen, der ifølge opgørelsen ikke har virket, som den skulle, skriver Politiken.
Karakterbonussen, der giver studerende lov at gange deres karaktergennemsnit med 1,08, blev indført som en belønning til dem, der påbegynder en videregående uddannelse inden for to år efter gymnasiet. Inden reglen satte ind i 2009, søgte 71% af de studerende ind i løbet af de første to år, og i dag ligger tallet på 70% og er næsten uændret.
Allerede i juli sidste år skrev Politiko, at flere politiske partier, universitetsrektorer og gymnasielærere krævede ordningen afskaffet, men det blev afvist af den daværende uddannelsesminister, Ulla Tørnæs (V), der mente, at det var nødvendigt at øge incitamentet, for at få de unge til at søge ind tidligere. Et incitament, som ikke synes afspejlet i de seneste tal.
Professor Peter Allerup fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet vurderer, at belønningen ikke har ændret de studerendes individuelle tidshorisont:
– De politiske intentioner har ikke virket. Der er altså stadigvæk en del mennesker, som af forskellige grunde lige vælger at tænke sig om, selv om der hænger gulerødder for næsen af dem, siger han.
En af de mest udskældte sideeffekter af karakterbonussen er, at universiteternes adgangskvotienter bliver ekstremt høje og risikerer at udelukke fagligt dygtige studerende, der har været længere om at starte eller vælge studie.
Også i erhverslivet er man utilfreds med, at de hurtige ansøgere bliver forfordelt.
– Det er skævvredet at belønne hastighed frem for flid og faglighed. Hvorfor skal de hurtige have en forlomme ved at kunne gange op, mens de, der tager lidt længere tid om at komme i gang, sættes bagest i køen?, siger Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind har ikke ønsket at udtale sig om sagen til Politiken, men uddannelsesordfører Jacob Engel-Schmidt hævder, at Venstre er villige til at se bonusordningen efter i sømmene.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























