Bonusordningen har været kritiseret og diskuteret lige siden, den trådte i kraft i 2009 med formålet om at motivere studerende til at starte hurtigere på uddannelserne. Nu kan tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet måske endeligt hive tæppet væk under ordningen, der ifølge opgørelsen ikke har virket, som den skulle, skriver Politiken.
Karakterbonussen, der giver studerende lov at gange deres karaktergennemsnit med 1,08, blev indført som en belønning til dem, der påbegynder en videregående uddannelse inden for to år efter gymnasiet. Inden reglen satte ind i 2009, søgte 71% af de studerende ind i løbet af de første to år, og i dag ligger tallet på 70% og er næsten uændret.
Allerede i juli sidste år skrev Politiko, at flere politiske partier, universitetsrektorer og gymnasielærere krævede ordningen afskaffet, men det blev afvist af den daværende uddannelsesminister, Ulla Tørnæs (V), der mente, at det var nødvendigt at øge incitamentet, for at få de unge til at søge ind tidligere. Et incitament, som ikke synes afspejlet i de seneste tal.
Professor Peter Allerup fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet vurderer, at belønningen ikke har ændret de studerendes individuelle tidshorisont:
– De politiske intentioner har ikke virket. Der er altså stadigvæk en del mennesker, som af forskellige grunde lige vælger at tænke sig om, selv om der hænger gulerødder for næsen af dem, siger han.
En af de mest udskældte sideeffekter af karakterbonussen er, at universiteternes adgangskvotienter bliver ekstremt høje og risikerer at udelukke fagligt dygtige studerende, der har været længere om at starte eller vælge studie.
Også i erhverslivet er man utilfreds med, at de hurtige ansøgere bliver forfordelt.
– Det er skævvredet at belønne hastighed frem for flid og faglighed. Hvorfor skal de hurtige have en forlomme ved at kunne gange op, mens de, der tager lidt længere tid om at komme i gang, sættes bagest i køen?, siger Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind har ikke ønsket at udtale sig om sagen til Politiken, men uddannelsesordfører Jacob Engel-Schmidt hævder, at Venstre er villige til at se bonusordningen efter i sømmene.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























