Projekterne spænder vidt. Fra undersøgelse af særlige planters egenskaber i behandling af forskellige hjernesygdomme som Parkinsons og Demens (Professor Birger Lindberg Møller Københavns Universitet), over mutationer i natrium-kaliumpumpen (Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet), til kortlægningen af proteinnetværk i hjernen koblet til skizofreni (lektor Kasper Lage, Psykiatrisk Center Sct. Hans).
Og sørme om ikke også et studie om sekventering af mikrobiomet har sneget sig ind. Professor Hans Bisgaard fra DSI Dansk BørneAstma Center har fået 10. mio til at undersøge om årsagen til stigningen i astma og allergi gennem de senere år, kan findes i hvilke bakterier, der eksisterer på og i kroppen. Forskere har gennem de seneste år fået øjnene op for at tarmfloraen kan spille en betydelig rolle i alt fra angst til fedme, ligesom nyere studier peger på at kroppens bakteriesamfund kan have betydning for udviklingen af astma og allergi. Med prøver fra et stort antal børn og deres mødre vil han undersøge sagen.
Bevillingerne gives som rammebevillinger, hvor der ikke stilles specifikke krav til emnet, og det er 2. gang at de uddeles til nyskabende og banebrydende sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, som dog skal ledes af en forsker med tilknytning til Danmark.
Med den mere frie tilgang og fokus på ide og kreativitet lægger Lundbeckfonden sig i retning af samme boldgade som Villumfonden, der i foråret for første gang uddelte bevillinger på baggrund af anonyme ansøgninger, hvor det ikke var et tungt CV der gjaldt, men deri mod den originale ide.
– Når en forsker vil søge om støtte til et forskningsprojekt, skal det ofte leve op til en lang række krav, og dermed risikerer rigtig gode og spændende idéer aldrig at blive til noget, fordi de ikke lige passer ind i diverse ansøgningsrunder. Vi ville gerne se, hvad det betød for forskernes kreativitet og projekternes originalitet, hvis vi i stedet lagde op til mere fri leg, og det viste sig som ventet, at der var en guldgrube af nyskabende idéer, som vi nu med vores støtte kan være med til at hjælpe godt på vej, siger Anne-Marie Engel, der er forskningschef i Lundbeckfonden i en pressemeddelelse.
Lundbeckfondens bevillinger til de 10 projekter svinger mellem 4 og 10 mio. kroner. Fonden modtog i alt 145 ansøgninger, hvoraf 21 gik videre til anden runde og altså 10 endte med penge.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























