Det går godt i Lundbeck og de andre firmaer, som finansierer Lundbeckfondens uddelinger. Derfor forventer fonden at kunne øge mængden af penge, der gives til forskning i de kommende år.
Den stigende pengemængde har har fået fondens ledelse til at træde et skridt tilbage og genoverveje de langsigtede mål med uddelingerne. Resultatet er en ny uddelingsstrategi, der nu skal udmøntes.
I fremtiden vil Lundbeckfonden prioritere støtte til hjerneforskning endnu højere:
– Hjernesygdomme koster samfundet milliarder og har enorme menneskelige omkostninger for både patienter og pårørende. Vi ønsker at bidrage til, at Danmark bliver en af verdens førende hjerneforskningsnationer, siger Lene Skole, administrerende direktør i Lundbeckfonden.
Thomas Sinkjær har senest som forskningsdirektør i Villum Fonden vist, at han kan skabe store resultater
Implementeringen af den nye strategi skal ledes af Thomas Sinkjær, der kommer fra en stilling som forskningsdirektør i Villum Fonden. Ansættelsen glæder Lene Skole:
– Thomas Sinkjær har senest som forskningsdirektør i Villum Fonden vist, at han kan skabe store resultater. Han er den helt rette til at stå i spidsen for vores ambitiøse uddelingsstrategi, og jeg glæder mig meget til at få ham om bord, siger Lene Skole.
Og glæden er heldigvis gengældt:
– Jeg har haft nogle utroligt spændende år i Villum Fonden, hvor jeg blandt andet har opnået stor erfaring med at udvikle en ny forskningsstrategi. Den erfaring får jeg god brug for i mit nye job, hvor jeg skal lede lanceringen og implementeringen af Lundbeckfondens nye strategi. Det ser jeg meget frem til, siger Thomas Sinkjær.
Lundbeckfondens nye uddelingsstrategi er baseret på en forventning om øgede indtægter de kommende år. Der bliver således ikke taget penge fra andre uddelingsområder for at finansiere det øgede fokus på hjerneforskning.
For at understøtte den nye strategi vil alle ekstra indtægter blive brugt på hjerneforskning, der i denne sammenhæng skal forstås meget bredt.
Thomas Sinkjær tiltræder sin nye stilling 1. januar 2018. Han kommer fra en stilling som forskningsdirektør i Villum Fonden og har desuden været direktør for Danmarks Grundforskningsfond fra 2007-2015.
Thomas Sinkjær er cand.polyt. (1983) og ph.d. (1988) fra Aalborg Universitet, dr. med. fra KU (1998) og var fra 1993-2006 professor og centerleder ved Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























