Novo Nordisk Fonden uddeler hvert år op til 22,8 millioner kr. til større kunsthistoriske forskningsprojekter af 1-3 års varighed. Fonden har nu åbent for nye ansøgninger.
Formålet med støtten er at bidrage til kunsthistorisk forskning i Danmark og at støtte spirende forskere til en forskerkarriere.
Emne for forskningsprojekter
Forskningen kan dreje sig om kunsthistorie fra alle tidsaldre i dansk eller international kontekst, men ansøgningen skal indeholde en forklaring af den faglige relevans for forskningsmiljøet på den værtsinstitution, der skal huse forskeren i perioden.
Novo Nordisk Fonden støtter desuden forskning, der fokuserer på det tværfaglige felt mellem kunsthistorie og naturvidenskab, for at bidrage til, at viden inden for kunst og humaniora holder trit med f.eks. udviklingen af ny teknologi.
Det er centralt, at der er et tydeligt forskningsformål med projektet. Støtten går ikke til andre formål som konferencer eller bogudgivelser.
Gode penge at hente
Fondens samlede bevillingsbudget er i år på 22,8 millioner kroner. Pengene er fordelt ud på fire områder, der har fået hvert sit opslag hos Novo Nordisk Fonden:
- Generel projektstøtte, der har en bevillingssum på 2 mio. kr.
- Fem ph.d.-projekter, der tildeles en samlet sum på 8 mio. kr.
- Fire post.doc.-stipendier, der tildeles en samlet sum på 4,8 mio. kr.
- Investigator grants, der tildeles en samlet bevillingssum på 8 mio. kr.
De forskellige opslag har varierende krav, der hver især kan ses på de individuelle sider.
Alle opslagene er åbne for ansøgninger indtil d. 18. Januar 2018 kl. 14, og resultaterne annonceres sidst i marts. De udvalgte forskere kan tidligst starte deres projekter d. 1. April 2018.
Ansøgningen kan være på dansk eller engelsk.
Find nærmere information og retningslinjer i Novo Nordisk Fondens fulde vejledningspjece
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























