Novo Nordisk Fonden uddeler hvert år op til 22,8 millioner kr. til større kunsthistoriske forskningsprojekter af 1-3 års varighed. Fonden har nu åbent for nye ansøgninger.
Formålet med støtten er at bidrage til kunsthistorisk forskning i Danmark og at støtte spirende forskere til en forskerkarriere.
Emne for forskningsprojekter
Forskningen kan dreje sig om kunsthistorie fra alle tidsaldre i dansk eller international kontekst, men ansøgningen skal indeholde en forklaring af den faglige relevans for forskningsmiljøet på den værtsinstitution, der skal huse forskeren i perioden.
Novo Nordisk Fonden støtter desuden forskning, der fokuserer på det tværfaglige felt mellem kunsthistorie og naturvidenskab, for at bidrage til, at viden inden for kunst og humaniora holder trit med f.eks. udviklingen af ny teknologi.
Det er centralt, at der er et tydeligt forskningsformål med projektet. Støtten går ikke til andre formål som konferencer eller bogudgivelser.
Gode penge at hente
Fondens samlede bevillingsbudget er i år på 22,8 millioner kroner. Pengene er fordelt ud på fire områder, der har fået hvert sit opslag hos Novo Nordisk Fonden:
- Generel projektstøtte, der har en bevillingssum på 2 mio. kr.
- Fem ph.d.-projekter, der tildeles en samlet sum på 8 mio. kr.
- Fire post.doc.-stipendier, der tildeles en samlet sum på 4,8 mio. kr.
- Investigator grants, der tildeles en samlet bevillingssum på 8 mio. kr.
De forskellige opslag har varierende krav, der hver især kan ses på de individuelle sider.
Alle opslagene er åbne for ansøgninger indtil d. 18. Januar 2018 kl. 14, og resultaterne annonceres sidst i marts. De udvalgte forskere kan tidligst starte deres projekter d. 1. April 2018.
Ansøgningen kan være på dansk eller engelsk.
Find nærmere information og retningslinjer i Novo Nordisk Fondens fulde vejledningspjece
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























