I første omgang var de afdøde blevet undersøgt og lægerne fandt ikke, at stoffer eller medicin var medvirkende dødsårsag. Men i det nye studie kiggede forskerne efter hos unge under 49 år, de rekvirerede toksikologiske rapporter og biopsiundersøgelser af i alt 477 afdøde. De blev overraskede over resultatet, hvor de kiggede efter både lovlige og ulovlige stoffer
– Vores undersøgelse viser, at der var medicin og andre stoffer i blodet hos mere end halvdelen af mennesker i alderen 1-49 år, der er døde af akut og uventet hjertestop. Hos mere end halvdelen af disse fandt vi mere end ét stof,” forklarer Jacob Tfelt-Hansen, der er afdelingslæge og klinisk forskningslektor på Rigshospitalet og en af hovedkræfterne bag det nye resultatet, skriver sciencenews.dk
Ukendt cocktaileffekt
Medicin bliver som regel kun testet som et stof ad gangen, og der bliver sjældent kigget på ”cocktail-effekten” – når flere stoffer optræder samtidig og muligvis påvirker virkningen af hinanden. I undersøgelserne af de døde fandt forskerne, at næsten 2 ud af 3 havde mere end et stof i kroppen, og mener derfor også blandingen har en betydning.
Langt de mest almindelige stoffer i de afdøde var psykofarmaka, fx som antidepressiver eller medicin mod angst. Men også alkohol blev fundet hos knap 1/3 del, og da netop alkohol har vist sig at påvirke hjerterytmen, kan det have haft betydning for det pludselige hjertestop, mener forskerne.
Ud fra undersøgelserne kan forskerne imidlertid ikke afgøre hvilken rolle stofferne har spillet, men hæfter sig ved det store antal afdøde, der rent faktisk har stoffer i blodet. De håber, vi i fremtiden bliver mere opmærksomme på, når der er flere stoffer i blodet hos unge, der dør af pludseligt hjertestop, så vi bedre kan forudsige hvem, der er er i farezonen.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.