I første omgang var de afdøde blevet undersøgt og lægerne fandt ikke, at stoffer eller medicin var medvirkende dødsårsag. Men i det nye studie kiggede forskerne efter hos unge under 49 år, de rekvirerede toksikologiske rapporter og biopsiundersøgelser af i alt 477 afdøde. De blev overraskede over resultatet, hvor de kiggede efter både lovlige og ulovlige stoffer
– Vores undersøgelse viser, at der var medicin og andre stoffer i blodet hos mere end halvdelen af mennesker i alderen 1-49 år, der er døde af akut og uventet hjertestop. Hos mere end halvdelen af disse fandt vi mere end ét stof,” forklarer Jacob Tfelt-Hansen, der er afdelingslæge og klinisk forskningslektor på Rigshospitalet og en af hovedkræfterne bag det nye resultatet, skriver sciencenews.dk
Ukendt cocktaileffekt
Medicin bliver som regel kun testet som et stof ad gangen, og der bliver sjældent kigget på ”cocktail-effekten” – når flere stoffer optræder samtidig og muligvis påvirker virkningen af hinanden. I undersøgelserne af de døde fandt forskerne, at næsten 2 ud af 3 havde mere end et stof i kroppen, og mener derfor også blandingen har en betydning.
Langt de mest almindelige stoffer i de afdøde var psykofarmaka, fx som antidepressiver eller medicin mod angst. Men også alkohol blev fundet hos knap 1/3 del, og da netop alkohol har vist sig at påvirke hjerterytmen, kan det have haft betydning for det pludselige hjertestop, mener forskerne.
Ud fra undersøgelserne kan forskerne imidlertid ikke afgøre hvilken rolle stofferne har spillet, men hæfter sig ved det store antal afdøde, der rent faktisk har stoffer i blodet. De håber, vi i fremtiden bliver mere opmærksomme på, når der er flere stoffer i blodet hos unge, der dør af pludseligt hjertestop, så vi bedre kan forudsige hvem, der er er i farezonen.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























