I første omgang var de afdøde blevet undersøgt og lægerne fandt ikke, at stoffer eller medicin var medvirkende dødsårsag. Men i det nye studie kiggede forskerne efter hos unge under 49 år, de rekvirerede toksikologiske rapporter og biopsiundersøgelser af i alt 477 afdøde. De blev overraskede over resultatet, hvor de kiggede efter både lovlige og ulovlige stoffer
– Vores undersøgelse viser, at der var medicin og andre stoffer i blodet hos mere end halvdelen af mennesker i alderen 1-49 år, der er døde af akut og uventet hjertestop. Hos mere end halvdelen af disse fandt vi mere end ét stof,” forklarer Jacob Tfelt-Hansen, der er afdelingslæge og klinisk forskningslektor på Rigshospitalet og en af hovedkræfterne bag det nye resultatet, skriver sciencenews.dk
Ukendt cocktaileffekt
Medicin bliver som regel kun testet som et stof ad gangen, og der bliver sjældent kigget på ”cocktail-effekten” – når flere stoffer optræder samtidig og muligvis påvirker virkningen af hinanden. I undersøgelserne af de døde fandt forskerne, at næsten 2 ud af 3 havde mere end et stof i kroppen, og mener derfor også blandingen har en betydning.
Langt de mest almindelige stoffer i de afdøde var psykofarmaka, fx som antidepressiver eller medicin mod angst. Men også alkohol blev fundet hos knap 1/3 del, og da netop alkohol har vist sig at påvirke hjerterytmen, kan det have haft betydning for det pludselige hjertestop, mener forskerne.
Ud fra undersøgelserne kan forskerne imidlertid ikke afgøre hvilken rolle stofferne har spillet, men hæfter sig ved det store antal afdøde, der rent faktisk har stoffer i blodet. De håber, vi i fremtiden bliver mere opmærksomme på, når der er flere stoffer i blodet hos unge, der dør af pludseligt hjertestop, så vi bedre kan forudsige hvem, der er er i farezonen.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.