De smatter, når man træder i dem og dybest set er de bare pænt irriterende, når vi rammer det tidlige efterårs byger af mirabeller. Smagen er, så ikke engang kvarterets unger gider kaste sten efter dem. Faktisk kan man godt undre sig over, hvorfor de overhovedet bliver plantet i skel på marker og som afskærmning af huse ud mod veje. For de tjener tilsyneladende ikke noget egentlig formål, andet end at skærme for vinden.
Stort potentiale
Men kigger man lidt nærmere på frugterne, har de et stort potentiale. I hvert fald hvis man spørger manden bag en ny rapport – ” Fødevarer af vilde danske planter”, seniorforsker fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, Martin Jensen.
I dag dyrkes der kun et meget begrænset areal i Danmark, men hvis det er muligt at etablere vilde mirabeller som en egentlig ny frugtproduktion, kan det blive en kærkommen fornyelse i den danske frugtindustri
– Mange af de vilde frugter og planter har unikke smagsnoter, og hvis vi tager eksempelvis vild mirabel, så blev den førhen brugt rigtigt meget i landhusholdningen. I dag dyrkes der kun et meget begrænset areal i Danmark, men hvis det er muligt at etablere vilde mirabeller som en egentlig ny frugtproduktion, kan det blive en kærkommen fornyelse i den danske frugtindustri, siger han i en artikel fra Århus universitet.
Han har stået i spidsen for såvel et hold forskere som et hold kokke, i t undersøgelsen af, om det er holder løfter for fremtiden at lave en egentlig produktion af frugt fra vilde danske planter som vildæble, vild hassel, slåen og altså mirabelle.
Stor variation
Og hvad der synes ligetil på papiret, er mere besværligt i den virkelige verden. I Danmark findes over 450 vilde planter, der er i familie med fødevarer eller foderplanter. Men indenfor hver art findes desuden også mange genetiske variationer, der påvirker smag og udbytte. En mirabelle er kort sagt ikke bare en mirabelle. Ved at smage på mirabeller fra 50-60 forskellige træer fandt forskere og kokke frem til særligt egnede kloner.
– smagen varierer markant mellem klonerne af den samme frugtart, og der er derfor meget at hente ved at udvælge de kloner, der er mest interessante og rummer de største anvendelsesmuligheder i køkkenet, siger Martin Jensen
For at få ideen med at gøre vilde frugter som mirabeller populære til at lykkes, har forskerne været nødt til at vurdere ikke bare smag, men også deres potentiale for dyrkning og markedsføring. Og Martin Jensen mener, potentialet er der
– der er potentiale for stor produktdiversitet, som det også er demonstreret her, siger han med henvisning til at kokkene lavet en række opskrifter med de vilde frugter, rangerende fra Mirabelle Vermouth og –flødeis, til Slåen sportsgelé. Opskrifterne kan findes bagest i rapporten her.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























