Én milliard kroner til den gode – risikable – forskningsidé

Fra nu og frem til foråret 2019 kan forskere søge om at få del i én milliard kroner, som DFF uddeler.

DFF vil lægge vægt på forskningsideer, der er nyskabende, har international kvalitet – og et stort samfundsperspektiv.

Risikovillighed i udvælgelsen af ideer

Og så må ideerne godt være risikable, lyder det fra DFF. Opfordringen kommer i forlængelse af, at fondens bestyrelsesformand, Peter Munk Christiansen, tidligere på året opfordrede til nytænkende, risikovillige forskningsprojekter:

– Danmarks Frie Forskningsfond bidrager til at opbygge og vedligeholde et rigt vækstlag af gode idéer ved at investere risikovilligt ud fra kriterier om kvalitet og originalitet. Når vi netop kombinerer den unikke excellence hos forskerne til at løfte forskningen og udelukkende giver penge til de rigtig spændende og nytænkende idéer, ved vi, at det også kaster resultater af sig. Vi ser, at den frie forskning rummer stor diversitet og kan skabe impact for samfundet i første hug eller tage 5-10-15 år, før vi ser effekterne. Vi kræver ikke nogen garanti for samfundsmæssige effekter, men forskningen skal være nyskabende, af høj kvalitet og drive forskningen fremad inden for sit felt, udtalte bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen.

Forskere kan søge virkemidlerne DFF-International Postdoc; Sapere Aude: DFF-Forskningsleder; DFF-Forskningsprojekt 1; de lidt større DFF-Forskningsprojekt 2 – og de kan også søge støtte til Forskeruddannelse uden for universiteterne (Ph.d.).

Fonden udbyder derudover en række mindre virkemidler af Danmarks Frie Forskningsfond I Kultur og Kommunikation; Danmarks Frie Forskningsfond I Samfund og Erhverv og Danmarks Frie Forskningsfond I Sundhed og Sygdom.

Opråb for den Frie Forskning

I 2018 har DFF fået flere penge på budgettet end i de forgangne år – og Peter Munk Christiansen håber, at det vil betyde rigtig mange forskningsprojekter.

-Risikovillige investeringer i excellente forskeres idéer skaber et godt afsæt for innovation og forskningsbaseret uddannelse. Det er dét, man ser virke i blandt andet Schweiz. Derfor er det væsentligt, at der på finanslovsbudgettet for 2019 også satses på den frie bottom-up forskning gennem Danmarks Frie Forskningsfond for at fastholde en positiv udvikling, vurderer han.

Danmark og Schweiz er på flere måder beslægtede, når det kommer til forskning: Begge lande har et stort akademisk impact, og er også gode til at styrke innovationen,.

Men modsat Danmark er Schweiz generelt bedre til at være risikovillige og til at belønne den frie forskning – landet har nemlig ikke et innovationsfremmesystem, og man har heller ikke tematiske midler, som vi har i Danmark.

Med den ene milliard til originale – risikovillige – forskningsideer, lægger DFF´s profil sig altså op ad den Schweiziske model – og fonden bidrager derved til debatten om, hvordan forskningsreserven skal fordeles i Danmark.

Forskere kan søge om at få del i milliarden ved efterårsfristen 2018 samt forårsfristen 2019.

Du kan læse mere om uddelingen her