Miljø- og Fødevareministeriet varslede d. 2. november, hvilke dele af myndighedsbetjeningen, der kommer i udbud næste gang.
De næste indsatsområder der udbydes er Skov og Landskab samt Skovovervågning. Begge er indtil nu blevet varetaget af Københavns Universitet.
Derudover udbydes områderne Luft og Emissioner samt Arter og Tør Natur, der hidtil er blevet varetaget af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
Aarhus Universitet har endnu ikke overblik over konsekvenserne, hvis de ikke genvinder de indsatsområder, der har stået for de seneste år.
– Efter varslingen af konkurrenceudsættelsen laver man en konsekvensvurdering for at finde ud af, hvad der ville ske. Og den er vi i gang med at lave nu, siger Hanne Bach, der er direktør for DCE.
Prodekan på Aarhus Universitet Kurt Nielsen, der er ansvarlig for myndighedsområdet, er dog optimistisk:
– Jeg synes, at vi står fagligt stærkt, og jeg er overbevist om, at vi er konkurrencedygtige, siger han i universitetets pressemeddelelse.
Den forskningsbaserede myndighedsbetjening varetager de opgaver i offentlig forvaltning, som ministeriet lader danske universiteter varetage.
Regeringen besluttede d. 28. juni i år at konkurrenceudsætte hele Miljø- og Fødevareministeriets bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening. I løbet af de næste ti år skal alle myndighedsområder i ministeriet derfor i offentligt udbud.
Den første myndighedsbetjening til at blive fastsat efter konkurrenceudsættelsen er Jagt- og vildtforvaltningen. Aarhus Universitet vandt her konkurrencen og skal fortsætte med at forske og rådgive på området.
Læs mere om udbuddene i AU’s pressemeddelelse
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























