Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

Myndighedsbetjeninger udbudt til konkurrence

Universiteter kan nu komme med deres tilbud til varetagelse af flere myndighedsbetjeninger

Published

Hands holding and caring a green young plant

Miljø- og Fødevareministeriet varslede d. 2. november, hvilke dele af myndighedsbetjeningen, der kommer i udbud næste gang.

De næste indsatsområder der udbydes er Skov og Landskab samt Skovovervågning. Begge er indtil nu blevet varetaget af Københavns Universitet.

Derudover udbydes områderne Luft og Emissioner samt Arter og Tør Natur, der hidtil er blevet varetaget af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Aarhus Universitet har endnu ikke overblik over konsekvenserne, hvis de ikke genvinder de indsatsområder, der har stået for de seneste år.

– Efter varslingen af konkurrenceudsættelsen laver man en konsekvensvurdering for at finde ud af, hvad der ville ske. Og den er vi i gang med at lave nu, siger Hanne Bach, der er direktør for DCE.

Prodekan på Aarhus Universitet Kurt Nielsen, der er ansvarlig for myndighedsområdet, er dog optimistisk:

– Jeg synes, at vi står fagligt stærkt, og jeg er overbevist om, at vi er konkurrencedygtige, siger han i universitetets pressemeddelelse.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening varetager de opgaver i offentlig forvaltning, som ministeriet lader danske universiteter varetage.

Regeringen besluttede d. 28. juni i år at konkurrenceudsætte hele Miljø- og Fødevareministeriets bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening. I løbet af de næste ti år skal alle myndighedsområder i ministeriet derfor i offentligt udbud.

Den første myndighedsbetjening til at blive fastsat efter konkurrenceudsættelsen er Jagt- og vildtforvaltningen. Aarhus Universitet vandt her konkurrencen og skal fortsætte med at forske og rådgive på området.

Læs mere om udbuddene i AU’s pressemeddelelse

Forsiden lige nu:

Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi

FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.

Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation

DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

In this article:, , , , ,

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading