Når der udskrives medicin i dag, er det ud fra princippet ”one size fits alle”. Men i sundhedsverdenen taler man meget om et behov for individuelle løsninger, og det har skabt en ny bølge af såkaldt personlig medicin, som er skræddersyet til den enkelte patients behov. Udviklingen af egentlige produkter har imidlertid hidtil ikke levet op til de høje forventninger. Det skal et nyt nordisk forskningssamarbejde under navnet ”Nordic POP” (Patient-oriented Products) ændre på. Projektet, der løber over en seksårig periode, er blevet tildelt en bevilling på 35 millioner kroner fra NordForsk, som er en organisation under Nordisk Ministerråd med hovedkontor i Oslo.
– Hovedårsagen til, at NordForsk støtter projektet er, at det har en høj videnskabelig kvalitet. Der er rigtig gode forskningsgrupper involveret, og ved at støtte dette samarbejde vil man få en stor nordisk merværdi ud af det. Man satser på unge forskere og Ph.d.-studerende og på mobilitet for at sikre kompetenceudvikling, fortæller Marianne Aastebøl Minge, som er seniorrådgiver i NordForsk.
NordForsk støtter forskningssamarbejde i Norden indenfor prioriterede områder, hvor nordiske forskergrupper samarbejder for at opnå en fælles merværdi. Og netop en fælles nordisk merværdi er central hos NordForsk, da kongstanken er, at de nordiske lande er små hver for sig, men når forskere arbejder i større grupper og skaber resultater på et bredere grundlag, skaber det bedre forskningsresultater og bidrager til, at varige netværk og forskningsmiljøer dannes. Når et tema eller område vurderes er det altså i forhold til dets potentiale for at skabe nordisk merværdi.
– I opslaget om Nordisk universitetssamarbejde havde vi ikke på forhånd defineret, hvilke temaer, der er vigtigere end andre. Nordic POP blev udvalgt, fordi det var en vigtig strategisk satsning for universiteterne selv, beskriver Marianne Aastebøl Minge.
Nordic University Hubs
NordForsk benytter sig af eksterne eksperter til at vurdere ansøgninger ud fra videnskabelig kvalitet, og hvordan de tilsammen kan opfylde et givent forskningsprograms målsætninger, og på den baggrund bevilger NordForsk så penge til projekter.
Ét af de aktive forskningsprogrammer er Nordic University Hubs. Programmet har til formål at fremme nordiske universiteters egne prioriteringer og strategiske mål gennem øget samarbejde. En vigtig forudsætning for initiativet er, at universiteterne selv bidrager med midler til etablering og driften af forskningsarbejdet. Universitetskonsortiet skal derfor selv stå for 2/3 af finansieringen, imens NordForsk bevilger den sidste 1/3.
I tilfældet Nordic POP har forskergruppen altså selv skulle finde 70 millioner på de nordiske universiteter, der indgår i udviklingen af personlig medicin. Som hovedregel skal projekter, der modtager støtte fra NordForsk, involvere deltagere fra mindst tre nordiske lande. Nordic POP er dog et universitetssamarbejdet mellem forskere fra alle fem nordiske lande: Finland, Sverige, Norge, Island og Danmark.
NordForsk modtog i alt 63 ansøgninger under Hubs-programmet, hvoraf blot seks har fået tildelt en bevilling.
– Så der var høj konkurrence om at få støtte. Programmet er også en stor satsning for NordForsk, der finansierer seks University Hubs med i alt 180 millioner kroner, beskriver Marianne Aastebøl Minge.
I udvælgelsen blev de 63 ansøgninger vurderet af internationale eksperter, som kigger på projektets kvalitet og videnskabelige relevans, og derefter en nordisk ekspertkomité, som fokuserer på den nordiske merværdi og forankring i forhold til forskningsinstitutionernes egne prioriteringer.
En skræddersyet løsning
– Udviklingen inden for personlig medicin går meget hurtigt og Nordic POP udgør et netværk, som kan sikre og hæve kompetencen på området blandt nordiske forskere. Projektet er også tæt knyttet til industrien. Vi forventer derfor, at Nordic POP vil have stor samfundsmæssig impact, fortæller Marianne Aastebøl Minge.
Også Jukka Rantanen, professor på Institut for Farmaci og leder af Nordic POP-samarbejdet, ser store muligheder i projektet.
– Denne bevilling gør, at vi kan lave mere anvendelsesorienteret forskning inden for området personlig medicin og rent faktisk udvikle produkter, som gavner den enkelte patient. Samarbejdet bliver forankret her hos os i København, men det er tanken, at alle parterne i hele Norden skal dele viden, udveksle ph.d.-studerende og drage nytte af hinandens faciliteter og ekspertiseområder, siger professoren til ku.dk.
Forskergruppen i Nordic POP skal levere det videnskabelige grundlag for den næste generation af farmaceutiske produkter inden for udviklingen af personlig medicin. Forskerne skal blandt andet udvikle strategier til at gøre produktionen af medicin mere fleksibel, og flytte den tættere på patienten, der skal bruge den. Derudover vil de forsøge at finde bedre metoder til at bruge sundhedsdata effektivt i medicineringen, da viden om patientens indtag af anden medicin, genetik og øvrige fysiologisk tilstand kan ændre markant på, hvilken medicinering, der bedst kan behandle en given sygdom.
– Vi står med fænomenet personlig medicin over for et muligt paradigmeskift i hele måden, vi i dag tænker over medicin. Når vores sygdomme og lidelser skifter og varierer fra person til person, så bør vores medicinering også gøre det. De traditionelle farmaceutiske produkter med ens mængde aktivt stof er lavet ud fra en tanke om masseproduktion, men det kommer til at ændre sig,” siger Jukka Rantanen.
