I Danmark er debatten om læreuddannelsen stadig lun fra sensommeren, hvor Liberal Alliances undervisningsordfører Henrik Dahl, foreslog, at universiteterne fremover skal kunne udbyde en længerevarende læreruddannelse. Mens udmeldingen i nogle fagkredse skabte røre og frygt for en akademisering af lærergerningen, var forskere anderledes positive. (Læs vores tidligere artikel)
Sideløbende er den femårige læreruddannelse blevet en realitet i Norge, hvor de studerende allerede fra i år kan se frem til fem år på skolebænken. Det skriver Danmarks evalueringsinstitut, EVA.
Forlængelsen betyder primært et øget fokus på forskning og faglighed, som skal træne de studerende i at udforske skolernes udviklingspotentiale. Ved hjælp af aktionslæring og aktionsforskning er håbet, at de bliver de klædt på til at kunne håndtere konkrete problemstillinger.
Forud for beslutningen om den nye uddannelsesstruktur, udførte man et pilotprojekt i Tromsø, hvor læreruddannelsen blev lagt sammen med universitetet. Forsøget bekræftede tesen om, at de studerende bidrog med anderledes ideer og ny viden til skolen, når de kom i praktik, men fusionen var ikke uden udfordringer.
Skolerne oplevede blandt andet, at de studerendes akademiske tankesæt og metoder udmøntede sig i uhensigtsmæssige vurderinger af, om skolens praktiserende lærere mestrede deres opgave godt eller skidt. Siden har man forsøgt at justere metoderne, så inputtene bliver mere konstruktive og anvendelige:
– Det har hjulpet, at vi har rykket fokus, så de studerende ikke længere forsker i skolen men i stedet forsker med skolen. Det bedste eksempel er et projekt om digital mobning. Meningen var, at hvis man arbejder med trivsel generelt på skolen, så bliver der også mindre mobning – også mindre digital mobning. Vi har haft spørgeskemaer til at kortlægge trivsel, og herudfra udviklede vi tiltag. Det gav os en opdateret viden om området, fortæller skoleleder for Bjerkaker Skole, Frederik Skogdag.
Det er afgørende for systemets succes, at der er et tæt samarbejde mellem skolerne og universiteterne, som sikrer, at forskningen på uddannelsesstedet er anvendelsesorienteret. Skolerne skal have medindflydelse på den viden, der skal genereres på uddannelsen.
Finland er blandt de lande, hvor man allerede uddanner grundskolelærere på universiteterne og med stor succes. Den finske læreruddannelse er kåret som den bedste i Norden og udmærker sig ligeledes på verdensplan. Nu følger Norge trop, så det skal blive spændende at se, om Liberal Alliance får held med at dreje Danmark i samme retning.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























