Københavns Universitets nye forskningsprogram Collaborative Research Programme in Biomedical Innovation Law (CeBIL) har fået en bevilling på 35 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden.
CeBIL skal undersøge juridiske udfordringer i biomedicinsk innovation. Det er programmets formål at omsætte biomedicinsk forskning til behandlinger som er tilgængelige (også i pris) for almindelige patienter.
– Bevillingen fra Novo Nordisk Fonden har gjort det muligt for os at forfølge disse ambitioner, siger professor Timo Minssen, der er bevillingsmodtager og forskningsleder på CeBIL.
Hos Novo Nordisk Fonden mener man, at CeBIL’s formål stemmer helt overens med fondens mål om ”at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, som forbedrer menneskers helbred og velfærd”.
Brug for bedre anvendelse af biomedicinsk forskning
Der er i disse år store fremskridt i biomedicinsk innovation. Alligevel er der slet ikke nok nye og innovative lægemidler, der når ud på markedet. Det skriver KU i deres pressemeddelelse.
Derudover er nogle af de lægemidler, der faktisk når ud på markedet, blevet enten ekstremt dyre eller har etiske problemer.
CeBIL vil undersøge reguleringen af lægemidler ved at kigge på områder som markedsforhold, økonomisk bæredygtighed og patientbehov, og dermed forsøge at bygge bro mellem videnskabelige opdagelser og det kommercielle marked.
På den måde skal programmet forbedre forhold for borgere og patienter og styrke Danmarks og Europas innovation og konkurrenceevne inden for biomedicin.
Dekan, Jacob Graff Nielsen, og prodekan for forskning Henrik Palmer Olsen fra Det Juridiske Fakultet på KU er begejstrede for støtten.
– Denne bevilling er en banebrydende begivenhed for fakultetet, siger de i KU’s pressemeddelelse, og fortsætter:
– CeBIL vil placere vores fakultet i den internationale elite på dette vigtige forskningsområde
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























