Københavns Universitets nye forskningsprogram Collaborative Research Programme in Biomedical Innovation Law (CeBIL) har fået en bevilling på 35 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden.
CeBIL skal undersøge juridiske udfordringer i biomedicinsk innovation. Det er programmets formål at omsætte biomedicinsk forskning til behandlinger som er tilgængelige (også i pris) for almindelige patienter.
– Bevillingen fra Novo Nordisk Fonden har gjort det muligt for os at forfølge disse ambitioner, siger professor Timo Minssen, der er bevillingsmodtager og forskningsleder på CeBIL.
Hos Novo Nordisk Fonden mener man, at CeBIL’s formål stemmer helt overens med fondens mål om ”at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, som forbedrer menneskers helbred og velfærd”.
Brug for bedre anvendelse af biomedicinsk forskning
Der er i disse år store fremskridt i biomedicinsk innovation. Alligevel er der slet ikke nok nye og innovative lægemidler, der når ud på markedet. Det skriver KU i deres pressemeddelelse.
Derudover er nogle af de lægemidler, der faktisk når ud på markedet, blevet enten ekstremt dyre eller har etiske problemer.
CeBIL vil undersøge reguleringen af lægemidler ved at kigge på områder som markedsforhold, økonomisk bæredygtighed og patientbehov, og dermed forsøge at bygge bro mellem videnskabelige opdagelser og det kommercielle marked.
På den måde skal programmet forbedre forhold for borgere og patienter og styrke Danmarks og Europas innovation og konkurrenceevne inden for biomedicin.
Dekan, Jacob Graff Nielsen, og prodekan for forskning Henrik Palmer Olsen fra Det Juridiske Fakultet på KU er begejstrede for støtten.
– Denne bevilling er en banebrydende begivenhed for fakultetet, siger de i KU’s pressemeddelelse, og fortsætter:
– CeBIL vil placere vores fakultet i den internationale elite på dette vigtige forskningsområde
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























