I regeringens strategi ”Danmark – klar til fremtiden”, der beskriver vejen frem for dansk forskning og som kom lige før jul, var et af målene at forskningen skal gøre mest mulig gavn i samfundet. Herunder blandt andet spredes mere ud til virksomhederne.
Bred samarbejdskreds
Det er langt fra første gang, der fra politisk side bliver kaldt på at få viden fra universiteterne ud at arbejde på virksomhederne. Det er ikke altid nemt og kræver nytænkning. Eller partnerskabsaftaler. For det er bestemt ikke kun politikerne, der klapper i hænderne over erhvervsfremme:
– Vi er meget optagede af at sørge for, at forskningen, der bedrives på Københavns Universitet, bliver bragt i spil i det danske samfund. Med dette partnerskab får vi et bedre udgangspunkt for at nå ud til de danske virksomheder, der arbejder for at udvikle morgendagens teknologi, fortæller Thomas Bjørnholm, prorektor for forskning og innovation i en pressemeddelelse
Aftalen blev indgået umiddelbart før jul mellem Københavns Universitet og GTS institutterne – som der er i alt 7 af i Danmark, hvoraf flere er centeret omkring København, men med kontorer over hele landet og for DHIs og Force technologys vedkommende også resten af verden.
Tanken med aftalen er, at GTS institutterne skal være brobyggere mellem erhvervsliv og KU, hvor samarbejdet bliver bygget op som trekantssamarbejder mellem en konkret virksomhed, GTS og KU.
Også til glæde for studerende og phd’er
En af vejene til større spredning af viden er via de studerende, der også kan drage nytte af partnerskabet. Ved at lave praktikforløb på GTS-institutterne vil de unge få en større indsigt i vidensarbejde i erhvervslivet, hvilket gerne skulle resulterer i øget samarbejde om fx specialer hos erhvervslivet.
Det samme gør sig gældende blandt phd’er, hvor det er målet, der skal være flere samfinansierede phd’er og bedre udnyttelse af innovationsfondens ErhvevsPhd ordning.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























