Det er ikke tilfældigt, at det primært er Erhvervsministeriet, der står som afsender for regeringens nye strategi for Danmarks digitale vækst. Selv om der er aftryk af både uddannelse og forskning, fylder målsætningen fra regeringen med at sænke byrderne for erhvervslivet med 4 mia. frem til 2020 godt i strategien, der blev offentliggjort tirsdag d. 30 januar.
Der afsættes i alt 1 milliard kroner til udmøntning af initiativerne frem mod 2025. Den indeholder 6 indsatsområder, der rummer hele 38 konkrete tiltag. Herunder blandt andet et eftersyn af afskrivningsregler for it og teleudstyr, et løft af IT-sikkerheden i små og mellemstore virksomheder og et årligt digitalt topmøde blandt erhvervsliv og organisationer. Blandt meget andet
Mørke skyer i horisonten
For selv om Danmark ifølge rapporten bag strategien er det mest digitale land i EU, med en stor grad af digitalisering af den offentlige sektor, en veludbygget digital infrastruktur og generelt gode færdigheder blandt befolkningen indenfor det digitale, så er der også mørke skyer at ane i horisonten. Særligt når man kigger mod øst, hvor flere asiatiske lande har fart på:
“Fx anvender danske virksomheder i mindre grad kunstig intelligens og Big Data end i sammenlignelige lande. De førende nordiske virksomheder har heller ikke udviklet nye forretningsmodeller i samme grad som førende internationale aktører.” – nævner rapporten og fortsætter:
”Hvis danske virksomheder fortsat skal være blandt de mest innovative virksomheder i verden skal mulighederne for udnyttelse af de nye teknologier være i top”. ‘
Og det sker ikke uden at hive nyskabende forskning op af tænkehatten.
Nyt nationalt center for forskning i digitale teknologier
Rapporten lægger vægt på især to områder indenfor forskning. Nemlig at styrke forskning som fremmer teknologiske løsninger og udarbejde en national strategi for digitale infrastruktur.
Rent forskningsmæssigt vil der blive lagt vægt på områder som Big Data, kunstig intelligens og Internet of Things. Desuden er der afsat 10 mio. kr. til et pilotprojekt om etablering af et nyt nationalt center for forskning i digitale teknologier på tværs af relevante forskningsinstitutioner. Centret får som opgave at understøtte udviklingen af det digitale fagområde og bidrage til tværdisciplinær forskning.
– Digitale teknologier giver os nye muligheder. For eksempel kan big data og kunstig intelligens bruges på mange måder i nye produkter, i sundhedssystemet eller i virksomheders produktion, og det kan frigive hænder til andre opgaver, siger Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind i en pressemeddelelse.
Pengene til paletten af forskningsinitiativer er til dels allerede udmøntet med forskningsreserven og finansloven for 2018. Men også fremadrettet vil regeringen ifølge forslaget arbejde på at forskningsreserven financierer blandt andet udviklingen af virtuelle undervisningsteknologier og nye initiativer indenfor digitale teknologier på universiteterne.
Danmarks Innovationsfond kommer til at stå for at uddele pengene bl.a. med udgangspunkt i Forsk 2025-kataloget.
En del af det større billede
Strategien står ikke alene, men har ben i både forskning, erhvervsliv og undervisning. Den er dermed en del af et større puslespil af strategier. Således spiller den sammen med fx Disruptionrådet- ”Partnerskab for Danmarks fremtid”, den Forsknings-og innovationspolitiske Strategi, Strategi for vækst gennem deleøkonomi og Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer. Desuden bliver den længe ventede – og tilsyneladende snart kommende – teknologipagt også en del af det.
I strategien imødeser man, at udviklingen går så hurtigt, at der vil være svært at forudse alle de tiltag, der vil være nødvendige frem til 2025. Derfor vil regeringen straks efter offentliggørelse af strategien invitere til politiske drøftelser om initiativerne i strategien.
De 6 indsatsområder i strategien er:
- Digital hub for et styrket vækstmiljø
- Digitalt løft af SMV’er
- Digitale kompetencer til alle
- Data som vækstdriver i erhvervslivet
- Agil erhvervsrettet regulering
- Styrket IT-sikkerhed i virksomhederne
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























