Kampen om forskningsmidler bliver større, og her på Sciencereport har vi tidligere beskrevet, hvordan forskere brugere mere og mere tid på at søge midler. Konkurrencen om midlerne har nu fået Syddansk Universitet til at opruste i kampen om de eftertragtede midler. Senest har universitetet oprettet tre stillinger, som skal hjælpe med fundraising.
Hos Syddansk Universitet har de fra årsskiftet oprettet Research & Innovation Organisation
Andre universiteter har oprettet forskningsstøtteenheder, som hjælper forskere med at søge midler. Hos Syddansk Universitet har de fra årsskiftet oprettet Research & Innovation Organisation – også bare kaldet SDU RIO. SDU RIO skal ikke bare hjælpe forskerne med at søge midler, men skal også holde sig opdateret på, hvad der foregår hos de organisationer, som uddeler forskningspenge – især EU.
– De fem fakulteter har i forvejen dygtige forskningsstøtteenheder tæt på forskerne, som hjælper med at søge midler. Men SDU har også brug for at binde de decentrale forskningsenheder sammen, og supplere med spidskompetencer om eksempelvis partnerskaber, virksomhedssamarbejde, EU-tendenser og forhold til eksempelvis det at forhandle og håndtere de store og tunge kontrakter, forklarer chef for SDU RIO, Søren E. Frandsen.
Mange funktioner er samlet
I kampen om midlerne skal SDU RIO fungere som et bindeled mellem samfundet og universiteter, som skal skabe partnerskaber, som i sidste ende kan kaste forskningsbevillinger af sig.
– Der er mange forskere, som synes, det er en rigtig svær opgave at opbygge og deltage i de store europæiske partnerskaber og måske at påtage sig den tunge både ledelses- og administrative opgave, det er at stå i spidsen for et sådant partnerskab, siger Søren E. Frandsen.
SDU RIOs raison d’être er at understøtte forskerne i de mange forskelligartede aktiviteter, de har. Herunder at søge forskningsmidler og at samarbejde med det omkringliggende samfund
Varetagelsen af forskernes interesser og understøttelse af deres aktiviteter er bare en af RIOs opgaver. Desuden skal enheden hjælpe studerende i overgangen fra studie til job eller med iværksætteri, og assistere ledelsen i at fremme SDUs interesser på Christiansborg. På den måde kan RIO også holde forskerne opdateret, hvis der pludseligt opstår nye muligheder.
– SDU RIOs raison d’être er at understøtte forskerne i de mange forskelligartede aktiviteter, de har. Herunder at søge forskningsmidler og at samarbejde med det omkringliggende samfund, siger Søren E. Frandsen.
Slipper for ”kedeligt udenomshalløj”
– På flere af de andre danske og udenlandske universiteter ligger mange af disse funktioner i adskilte enheder – her har vi bragt dem sammen og skaber sammenhæng. RIO er ikke en del af den fælles administration, men ligger selvstændigt som understøttende enhed og som del af den akademiske ledelsesstreng. Det gør vi for at sikre, at vi får disse funktioner tættere på de faglige miljøer, forklarer Søren E. Frandsen.
SDU RIO handler om mere end blot at søge midler. Det handler om at give forskerne tid til at forske, og holde øje med, hvad der foregår hos de pengegivende institutioner:
– Alt det forskere, ofte anser som vanskeligt og tidskrævende – ja kedelige udenomshalløj, med læsning af EU-politiske og administrative rapporter og retningslinjer, forberedelse, deltagelse og opfølgning på partnerskabsmøder og generelt følge med på en række områder, som er meget langt fra den egentlige forskning. Men ofte er der brug for den viden, når man så skal have færdiggjort sin ansøgning, og her hjælper vores medarbejdere, siger Søren E. Frandsen.
Investerer tid for at få midler
For SDU RIO er en af hovedopgaverne at være klar så snart muligheden byder sig. Søren E. Frandsen peger på, at det er nødvendigt for at vinde EU bevillinger at være engageret i de europæiske netværk i god tid, før der faktisk er mulighed for at søge midler – ofte to til tre år, før de egentlige calls ligger.
… alle danske universiteter opruster indenfor søgning af midler. Det er simpelthen nødvendigt, hvis de skal klare sig i den internationale konkurrence om midler.
– Man bruger altså en del tid på at påvirke og udvikle rammer med det rette fokus for derefter at stå klar ved havelågen sammen med et allerede etableret partnerskaber, når så selve udbuddet kommer.
Hvilke fagligheder kan vi byde ind med i forhold til de forskellige samarbejdspartnere? Hvem skal vi indgå i partnerskaber med? Vi skal være med til at skabe et overblik og understøtter forskere i deres valg. Det vil bl.a. kræve at vi har medarbejdere, som lynhurtigt kan sætte sig ind i det, forklarer Søren E. Frandsen, og nævner at alle danske universiteter opruster indenfor søgning af midler. Det er simpelthen nødvendigt, hvis de skal klare sig i den internationale konkurrence om midler.
Bruxellesforbindelsen
SDU har for at stå godt i konkurrencen oprettet et kontor i Bruxelles, som også er en del af planen om at skrabe flere midler ind.
– Kontoret har til opgave at være godt informeret om alt om rammeprogrammer og europæiske forsknings- og innovationspolitik og have et stærkt netværk i Kommissionen og Bruxelles generelt. Vi bruger det til at finde ud af, hvad det er, der foregår i Bruxelles. Dvs. fra den generelle politiske dagsorden til, hvad der konkret skal til for at ramme plet således, at vi kan øge mulighederne for vinde den her meget hårde konkurrence om de europæiske forskningsmidler, siger han.
I enheden, der blev samlet 1. januar, får Søren E. Frandsen mellem 70 og 75 medarbejdere til at løfte arbejdet med at understøtte de akademiske miljøer og hjælpe de studerende, i brobygningen til erhvervslivet. Op imod 15-20 procent af enhedens ressourcer kommer til at gå med at søge konkurrenceudsatte midler.
