Hvad har en frisør, der holder styr på sine kundeaftaler i et online bookingsystem til fælles med en forsker, der laver spørgeskemaundersøgelser? Ikke meget, skulle man umiddelbart tro, men det ændrer sig snart.
Fra d. 25. maj 2018 bliver alle borgere i EU, som har oplysninger om andre personer, nemlig underlagt EU’s nye databeskyttelsesforordning. Dermed bliver der sat endnu større fokus på beskyttelse af vores privatliv og data, og det stiller nye krav til, hvordan personlige data må opbevares og bruges. Ikke mindst af de danske sundhedsvidenskabelige forskere, der hver dag behandler store mængder informationer om danskernes ve og vel.
Tager man imidlertid et kig på den 88 sider lange forordning udstedt af EU, er de nye regler ikke helt så simple, som de lyder. Det forklarer Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsret på Syddansk Universitet.
Det er et regelsæt, der er svært tilgængeligt. Det er meget teknisk og overordentlig vanskeligt at håndtere
– Det er et regelsæt, der er svært tilgængeligt. Det er meget teknisk og overordentlig vanskeligt at håndtere, også for en forsker, konstaterer han.
Han arbejder netop nu som principal investigator på forskningsprojektet “JURFAST – Juridiske rammer for forskeres anvendelse af sundhedsdata”, der er et tværfagligt samarbejde mellem juridiske og sundhedsvidenskabelige forskere fra Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Formålet med projektet er at belyse og fortolke de nye EU-regler i en dansk kontekst, så den sundhedsvidenskabelige forskning ikke kommer under pres, når forordningen træder i kraft til foråret.
Jeg kender ikke noget projekt der er så tværfagligt som det her juridisk og fagligt.
– Vores forskningsprojekt er på mange måder et enestående projekt, fordi der ikke vil være den problemstilling omkring de nye regler, der ikke bliver behandlet. Jeg kender ikke noget projekt der er så tværfagligt som det her juridisk og fagligt. Det viser både noget om interessen i det og behovet for det, siger Kent Kristensen.
Lundbeckfonden støtter med 4 mio. kr.
Med de nye databeskyttelsesforordning kommer der blandt andet til at være strengere krav til researchdesign og dataminimering i forskningen. Det betyder blandt andet, at man ikke må indsamle flere informationer end nødvendigt. Netop det har skabt store frustrationer i danske forskningskredse, som frygter, at de skærpede regler vil få konsekvenser for forskningen, som i høj grad beror på store og ofte meget forskellige mængder data fra eksempelvis de mange registre, der gør dansk sundhedsvidenskabelig forskning unik. Det er blandt andet en af grundene til, at Lundbeckfonden har valgt at støtte JURFAST-projektet med 4 mio. kr.
Vi er nødt til at forstå konsekvenserne af den nye databeskyttelsesforordning, hvis vi skal have mulighed for at forske på samme høje niveau
– Vi er nødt til at forstå konsekvenserne af den nye databeskyttelsesforordning, hvis vi skal have mulighed for at forske på samme høje niveau, som det er tilfældet i dag. Derfor er det vigtigt, at vi får klarhed over, hvordan vi tager hensyn til de følsomme data og samtidig kan udnytte potentialet i data i arbejdet med at fremme sygdomsforståelse og behandling i fremtiden, siger forskningschef i Lundbeckfonden Anne-Marie Engel.
Nye regler skal ikke være en hæmsko
Overtræder man persondataloven i dag, har det ofte minimale konsekvenser – og overtrædelserne sker hyppigt. Det har gentagne gange vist sig, når Datatilsynet med jævne mellemrum tager temperaturen på datasikkerheden herhjemme. Men med de nye regler kan bøderammen nå helt op på 16 millioner kroner for offentlige myndigheder.
I forhold til tidligere lovgivning skal jeg allerede nu tænke de her regler ind, når jeg laver min forskningsprotokol.
– I forhold til tidligere lovgivning skal jeg allerede nu tænke de her regler ind, når jeg laver min forskningsprotokol. Jeg kan ikke bare sidde med data på en halv million danskere og vælge ud, jeg skal gå ind af den rigtige dør, siger Kent Kristensen.
Risikoen for store sanktioner ved overtrædelse af de nye regler har været med til at så frygt i flere forskere, som ser de nye regler som en spændetrøje, forklarer Kent Kristensen. Men selvom han er enig i, at Databeskyttelsesforordningen er kringlet, mener han ikke, at de nye regler er et benspænd for dansk forskning. Snarere tværtimod:
– Jeg kan godt forstå forskerne. Men EU-reglerne er ikke regler, der har til formål at forhindre forskningen, de skal snarere ses som et regelsæt, der tillader brug af helbredsoplysninger på områder, som ellers ikke ville have været lovlig. På den måde sikres det i lovgivningen, at der er mulighed for at udnytte oplysninger til brug for forskning på bedst mulig vis, samtidig med, at det sker under hensyn til retten til privatliv, siger han.
Fakta om JURFAST
JURFAST-projektet løber fra september 2017 og tre år frem. I perioden vil forskerholdet løbende opdatere om de nye regler og retspraksis via en hjemmeside, et nyhedsbrev og en række blogs. Derudover vil der blive afholdt en række symposier i samarbejde med Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, hvor interesserede vil have mulighed for at få indsigt i arbejdet med de nye regler og stille spørgsmål til forskerne.
